Efter to meget stille måneder i haven og på bloggen - august og september er bare travle tider her på gården - går det endelig løs igen! Den kommende weekend er sat af til havearbejde. Der skal flyttes, deles og arrangeres - og hvor jeg glæder mig!
Haven bærer stort præg af den lange tørre periode, mange stauder har sagt farvel og tak for i år, men der er heldigvis stadig noget, som fryder øjet derude!
Båndet af lyslilla asters præger igen det gamle staudebed - en gammel staude, som aldrig svigter!
Astrid Lindgren bliver ved med at blomstre på livet løs
I lørdags plukkede jeg alle mine dahlia til pynt til fødselsdagen, men de kommer jo bare med nye skønne blomsterhoveder
For første gang danner cederen små fine kogler
Det er fint at kigge op i sargentsæbletræet - snart finder fuglene vel de mange fine bær
Uha, hvor har jeg savnet min blogroll - jeg har været ude og lede efter jer! Jeg er i gang med gendanne listen- det driller lidt, men nu er der en række af nye og gamle kendinge! Hvis du synes, din blog mangler, så læg en kommentar, så får jeg dig tilføjet.
Ja det er træls med den blogroll, jeg savner også min, men har ikke fået taget mig sammen endnu.
SvarSletFlot med kogler i din ceder. God arbejdslyst jeg kan godt forstå, at du glæder dig.
Ja, nu må det være på tide at få gjort noget ved haven! Men det er temmelig tørt på trods af regnen - og snart kommer der åbenbart en meget tør periode igen, så måske skal jeg alligevel vande. Jeg har fået flere gavekort til planteskoler til fødselsdag, så der er lidt at gøre godt med.
SletHej Frede.Surt med så mange der har mistet deres blogliste.
SvarSletMen er da glad for at min er på igen.
Og de asters er da bare skønne her i oktober.
Mangler også en del endnu i haven.Bla. at lægge en masse løg.
Er også rigtig glad for min Astrid Lindgren rose..............og dahlia blomstre stadig på livet lyst her i haven.
Rigtig god havedag Knus Jette
Det med løg er jeg slet ikke nået til ...men det skal jeg også have gjort noget ved. Ja det er skønt med både dahlia og asters.
SletMistede også min blogroll, men har lavet en ny. Skønne asters du viser. Mangler også at lægge løg, håber der kan laves lidt denne weekend.
SvarSletJa der er noget arbejde i det med blogrollen, og jeg mangler stadig nogen, men nu har jeg da fået begyndt!
SletDer er også rigtigt mange fugle i vores sargentæblebusket. Drosler siger min mand det er. De har rigtigt travlt ser det ud til. Mine Astrid Lindgren roser blomstrer også flittigt og de skyder lange grene opad - op til 2 meter høje!
SvarSletMin Astrid er ikke så høj, hun er også plantet i år - men hun har godt nok gjort det godt!
SletJeg har vist aldrig set kogler på et cedertræ...hvor er de fine.
SvarSletGod weekend og arbejdslyst i haven.
Ja koglerne er rigtig fine - god weekend til dig også!
SletCedertræets kogler er så fine, så glæd dig over dem :-)
SvarSletHer har der heller ikke været så meget tid til bloggen de seneste par måneder, dagene flyver bare af sted. Vi har også planer om havearbejde i denne weekend. H.J. skal have pillet det gamle drivhus ned, og jeg skal have flyttet og plantet stauder og sat 400 tulipanløg.
Ja, det går bare alt for stærkt! Det kan ikke undre, at I har planer om havearbejde - det modsatte ville måske have fået mig til at hæve øjenbrynet.....;-) I er jo altid i gang! Her skal der snart tages en beslutning om, hvilket drivhus jeg vil ha' - det er godt nok svært at få til at gå op med hensyntagen til størrelse, økonomi, min nærighed, farve, materiale osv. Jeg tror, jeg kommer til at gå temmelig meget på kompromis med æstetikken, for at få opfyldt ønsket om høj sidehøjde og kvm til så få penge som muligt! Og det ved jeg ikke, om jeg kan!
SletSikke nogle fine kogler :) rigtig god have-arbejdslyst - vi skal vi i køkkenhaven og have gravet lidt - det må være havefitness !
SvarSletDine asters er vidunderlige :)