Jeg har ønsket mig et lille træbord til drivhuset med plads til 5 og meget gerne med noget klap, så det kunne slås lidt sammen. Det skulle have lidt patina og passe til trallebænken og æblekasserne. Det måtte gerne være selvgjort af materialer, vi havde i forvejen.
Det var en smuk solnedgang, som kunne nydes fra drivhuset i dag |
Og nu kommer vi så til det! I søndags da jeg stod post til mindstepigens fødselsdagsløb ved vores 'jægerhytte' (en gammel skurvogn, som vore jægere kan søge lidt læ i), opdagede jeg jo, at bordet var lige for næsen af mig! Inde i skurvognen stod det fineste, lille træbord med 2 klapper. Det er ikke 'gammel gammelt', men det har en fin patina, fordi jægerhytten er ved at gå til i fugt.
I dag blev det fragtet hjem i trillebøren og vasket grundigt af i sæbevand. Og så kom det på plads i drivhuset.
På billedet er bordet stadig lidt vådt efter vask, men det er perfekt! Tænk man kan blive så glad for noget, man bare havde glemt, man havde! Guld!
Ja det er guld værd at opdage noget man havde glemt man havde, og så lige står og mangler.
SvarSletDet lille bord passer så fint i drivhuset, så nu kan du godt byde på kaffe og kage derinde igen.
Kærlig hilsen Anette
Ja, det kan ikke var længe! Jamen, det var lige det bord, jeg havde i tankerne!
SletHov så har I da set solen i dag, men måske kun lige, da den skulle til at gå ned, typisk.
SvarSletTror faktisk ikke jeg så solen - kun det der smukke genskin!
SletDet bord vækker minder for jeg havde et nøjagtig magen til i mit køkken i mit første lille hus i Ikast. Dejligt at du fandt lige det du havde i tankerne.
SvarSletJa, der findes vist mange af den slags borde - små og fine, når pladsen ikke er så stor.
SletDet er et rigtig fint drivhusbord. Og så kan du jo give jægerne et plasticbord, der kan tåle fugten :-)
SvarSletJeg tror faktisk slet ikke, vores nuværende jægere bruger hytten - og hvis de trænger til at sidde ned, må de jo gå i drivhuset - det er i al fald i bedre stand end jægerhytten. Og langt hyggeligere!
SletSå herligt, tillykke med dit genfundne bord, og med datteren:-) jeg kan også forundres over at ting man ikke skænker en særlig tanke, pludseligt bliver brugbart igen. Flot solnedgangsbillede. I dag kommer vi vist ikke til at se et glimt af solen her i området.
SvarSletHa en go dag:-)
Jægerhytten incl. møblement har vi 'arvet'. Den stod i et hegn ved noget jord, vi havde købt. Derfor er bordet bare ligesom kommet til af sig selv, måske derfor jeg ikke havde tænkt på det.
SletTillykke med dit "nye/gamle" bord :)
SvarSletTak! :-)
Slet