torsdag den 18. oktober 2018

En kæmpe er faldet

Jeg havde forsvoret, at det skulle ske, men ikke desto mindre er det nu gjort. Min dejlige vandgran, som jeg har holdt så meget af. Ikke bare pga. struktur, højde og imponerende omfang, men også fordi den sørgede for svalende skygge til vort soveværelse. Nu har den måttet lade livet!


Min svigermor plantede træet i '87, og som årene er gået, er det vokset godt til.
Det var ikke med min gode vilje, at vandgranen skulle fældes, men den var ved at ødelægge huset. Både rødderne, som gik under huset og de store grene i toppen, som var ved at slå taget i stykker. Så der var ingen vej udenom. Bondemanden fældede dommen for et par uger siden, og i dag blev den eksekveret.


Jeg var lidt nervøs for projektet, der var mange muligheder for, at det gik galt. Det 15 meter høje træ kunne ramme huset, stalden, pergolaen eller andre træer i haven. Det skulle falde ret præcist for ikke at forvolde skade på noget. Planen var, at det skulle falde hen over kvæden, hækken og ud i indkørslen.


Der blev bundet en kæde omkring træet højt oppe - i den anden ende var rendegraveren. Så gik bondemanden i gang med motorsaven.


Mens jeg bed negle, skred arbejdet frem. Stille og roligt savede bondemanden næsten igennem træet.


Så trak han med rendegraveren i træet.


Og kæmpen lod sig falde og dirigere i den rigtige retning.


Vandgranen faldt præcis der, hvor bondemanden ville have den. Jeg var ret imponeret og meget lettet!


Kronen fyldte indkørslen.


Så var der bare oprydningen tilbage. Det gik nu nemt. Træet blev flyttet i store stykker, og det bliver skåret op et andet sted.


Nu ser huset helt anderledes ud. Der er blevet lys og luft og temmelig bart.


Så er der ryddet op. Hækken tog forbavsende lidt skade af besøget. De 2 kvæder er fjernet - det har jeg ønsket i flere år. I første omgang skal der vist sås græs. Jeg har ikke mod på flere nye bede lige nu. Men mon ikke der skal plantes et nyt træ - det tror jeg. Jeg vil gå i gang med at finde et passende ét.


Stubben er her blevet savet af næsten ved jorden - bondemanden mangler her lige at fjerne det sidste.


Det er underligt, vemodigt og sært bart. Vi vænner os jo nok til synet, og når vi først får området genetableret, bliver det sikkert fint igen. Bedet langs gavlen på stuehuset vil helt sikkert nyde godt af lyset - det er da et plus!

14 kommentarer:

  1. Åh hvor jeg kender det, det er så vemodigt at se sådan en stor kæmpe må lade livet, men når den begynder at gøre skade, er der ingen vej udenom. Jeg forstår dit vemod, men som du skriver, så vender man sig til det. Det var plantet for tæt på huset, synd når det havde så smuk en stamme, men der kommer lys ind, det er en fordel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var meget mærkeligt at vågne her til morgen uden at se lige ud i trækronen - der er godt nok blevet bart. Men lyset, ja, det strømmer ind! I mine overvejelser ang. et nyt træ indgår vandgranen igen - jeg er ret vild med det træ - både stammen, de hængende grene og de elegante nåle er noget særligt. Men der er jo så mange fine træer, så jeg må virkelig i tænkeboks. Du har så mange fine og specielle træer, Lisbeth, har du nogen forslag?

      Slet
    2. Ja en ny vandgran er ikke nogen dårlig idé, men ellers kan jeg foreslå en Sorbus dodong, den er så smuk, ja det er der jo mange der er. Jeg tænker også sumpcypres eller sumpeg, de står også med smukt løv om efteråret. Tulipantræet er også fint, hvis I køber det lidt større, så kan det nok skygge for soveværelset om sommeren.

      Slet
    3. Gode forslag - tak! Vi har plantet nyt i dag - og det blev helt ordinært - mere om det i dagens indlæg!

      Slet
  2. Lidt vemodigt og man synes det ser helt forkert ud de første dage. Mon ikke du finder et smukt træ som kan plantes hvor Kvæderne stod, så det kommer lidt længere væk fra huset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, et nyt træ må der til - bondemanden var helt enig, da jeg luftede tanken i går. Det kommer lidt længere væk fra huset - selvom det ikke når at blive særlig stort, mens vi bor her :-)

      Slet
  3. Uh, det har været en stor beslutning, men hvis det skader huset, så er der jo kun en vej...
    Du bliver nok glad for lys og luft, når der er gået et par dage, og så får du lejlighed til at finde et nyt træ, som ikke bliver så stort :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en stor beslutning - jeg var ret glad for det træ. Men vi så billeder af træet for 14 år siden, og da var det bare et spinkelt træ. Det har virkelig taget fra de seneste år - man kunne også se det på årringene. Den har lagt sig ud med 1-2 cm om året, så bliver det altså til noget! Så det var den rigtige beslutning, og vi har allerede plantet noget nyt, mere om det i dagens indlæg!

      Slet
  4. Overvej seriøst at plante en sorbus koehneana 'Dodong'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig godt forslag, tak. Vi har plantet nyt i dag, og det blev noget ganske andet, det kommer der mere om i dagens indlæg.

      Slet
  5. Ærgerligt, men tydeligvis nødvendigt. Stammen er ellers utroligt flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stammen er noget af det smukkeste, nemlig! Så rigtig ærgerligt, men der var ikke noget at gøre, desværre.

      Slet
  6. Sikken en stor og tung beslutning, men når det nu ikke kunne være anderledes. Flot at bondemanden han fik det til at vælte så precis lige der hvor han ville.

    Du vender dig nok hurtigt til lyset, som du måske har set så har jeg også fået mere lys i haven efter der blev fældet en kæmpe valnød. Og det er stadig underligt men også skønt at solen nu kan nå ned hvor den ikke før har været :o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det giver altid nye muligheder, når noget forandres - det er godt, for ellers var det næsten ubærligt med det skønne træ!

      Slet