Haven og bloggen går lidt for lud og koldt vand, sådan må det vist være lige nu, desværre. Augusthaven er skøn med mange blomster, her følger lidt billeder fra i dag.
I skærebedet er de stolte kavalerer begyndt at blande sig.
Valmuerne kan lidt endnu, mens kornblomsterne bagerst er ved at takke af.
I det gamle staudebed glæder jeg mig over hestemynte og kvanen.
I hønseskovbedet er det violfrøstjernen og indianermynten, som klæder hinanden,
og liljen vil også snart være med
I dahliabedet er der gang i et sandt festfyrværkeri i røde nuancer
Solhattene lyser op i bedet ved vejen
De står med udsigt til hvedemarken, som er ved at være klar til høst.
I går fyldte jeg år - mit sidste år i fyrrerne er nu indledt - og jeg fik en skøn gave af bondemanden og børnene. Dette fine jernstativ fra 'Rosenbuen', det skal stå i mit nye staudebed og iklædes roser og clematis, tror jeg.
Jeg besøgte Formland-messen i Herning om eftermiddagen, og der talte jeg med Finn Nygaard fra 'Rosenbuen'. Firmaet har nu til huse i Vester Nebel (mellem Kolding og Egtved), og der er altid åbent. Men hvis man vil sikker på, at han er hjemme, kan man ringe i forvejen.
Kære Frede.
SvarSletTillykke med fødselsdagen. Det var sandelig en fin gave at få og jeg kan hører at du allerede er igang med at planlægge hvor det skal stå og hvad der skal plantes i det kønne stativ. Det bliver godt er jeg helt sikker på.
Ja det er en travl tid. Der er mange ting der skal i hus til vinterens kommen. Her i pområdet er det også en travl høsttid, både på markerne og i de forskellige haver. Jeg kan hører at mange er ved at høste bær, til saft ig marmelade. og flere grøntsager tages op for at tørre eller lave til sylteting f.eks. rødbeder.
Men det er en dejlig tid hvor dagene forsvandt kan være gode med varme, sol og hyggetimer.
Fortsat god weekend
Kh.
Kirsten
Tak skal du ha' Kirsten - det er en dejlig tid, også selvom jeg ikke høster i haven og sylter mm. Jeg er også sikker på det fine stativ vil komme til sin ret - når vi engang får tid til haven igen!
SletTil lykke med fødselsdagen! Og med den fine gave :-) På denne årstid gør det ikke så meget at man forsømmer haven lidt, synes jeg. Den har det med at være smuk og frodig alligevel. Det er din også, kan jeg se!
SvarSletGod anden arbejdsuge i dette skoleår!
Du har ret, Nana, haven klarer sig jo fint lige nu uden den helt store indsats. Dog står min plæneklipper uden knive lige nu - og vi fik de forkerte med hjem, så den har stået stille rigeligt længe....Og lige nu har bondemanden ikke tid til at sætte de rigtige knive på - så jeg skal snart holde udkig efter løver i plænen ;-)
SletOg tak for lykønskningen og de gode ønsker for anden arbejdsuge - håber, det kommer til at køre lidt mere på skinner!
SletHej Frede.Stor tillykke med fødselsdagen......................og sikke da en skøn gave du fik dig.
SvarSletOg det er da nogle flotte solhatte du har.Der kan den lille jeg viser da slet ikke være med.
Kan godt tænke mig at det er lidt hårdt at starte op på et nyt skoleår.
Rigtig god aften knus Jette
Tak - jeg er også rigtig glad for gaven, glæder mig til at bruge den i haven. Solhattene er rigtige fine i år, det er så godt med en farveklat netop der!
SletHej Frede!
SvarSletStort TILLYKKE med fødselsdagen den anden dag, det ser ud til at du er blevet fejret trods travlhed, lækkert stativ:-) Så flot at du kan have de lækre dahliaer i fred, det viser også at der er håb for at sneglene fordufter af sig selv hos os, så jeg håber og ønsker;-)
Flot kig fra solhattene.
Hilsen fra Anette
Sikke et fint stativ du fik dig der :)... og endnu en gang (forsinket) tillykke med fødselsdagen :)
SvarSlet