At gribe dagens sidste stråle

Søndagen har budt på mildt og stille tørvejr, og her ind under aften da solen var på vej ned, ramte de gyldne solstråler min lille plet. Så er det om at gribe øjeblikket.

Her i det japanske kirsebærtræ, hvor farverne forstærkes.

I cafesættet under den krogede sargentsæble

I de hullede og gulnende blade på hostaen.

I nøddehegnet.

I skovbunden.

Ved den lille bænk ved skovstien.

I Jaques Cartier, som stadig har mange fine knopper.

Det handler om at gribe. At gribe de gyldne øjeblikke. Ja, gribe dagens sidste solstråle.


Vi har set mange fine haver i dag på vores tur rundt med raslebøssen for Dansk Flygtningehjælp - mange skønne steder med fine udsigter og dejlige omgivelser. Normalt er det et familieprojekt, men pigerne var fordelt på efterskolen, til håndboldkamp og gymnastiktrænning, så vi gamle måtte selv tage tørnen. Det var som altid en fornøjelse!

Det var ikke kun solens sidste stråler, der blev samlet i dag. Også de absolut sidste tomater er høstet - nu er det slut i drivhuset for i år.