lørdag den 25. november 2017

En times tid i haven

Solen har skinnet i dag, mens vi brugte nogen timer på at gøre regnskabet op til moms. Heldigvis var der endnu en times solskin tilbage til mig og haven. Så nu har jeg fået sat nærved 50 allium Purple sensation i pergolabedet,og de sidste 30 røg i skærebedet på rad og række.


Jeg har købt 130 Purple sensation til et nyt bed, jeg havde planer om at etablere. Men efterårets travlhed har gjort, at bedet må vente, og løgene er så kommet i krukker, bede og her i skærebedet.


De bliver helt sikkert også smukke dér.

Også min bitte lille køkkenhave fik tur.


Den er blevet ryddet for índtørrede plantedele fra tagetes og morgenfruer. Hindbærrene er også blevet klippet ned. Der skal ikke graves, men lægges kompost på til foråret - til venstre ligger resterne af jord fra drivhuset, det skal også bredes ud. Græsgangen langs drivhuset skal dog graves igennem og inddrages - det er for besværligt at slå græs der.


De sidste afgrøder blev høstet - persillerødder og nogen løg, som havde forputtet sig under morgenfruerne. Så nu står den på ovnbagte rodfrugter til stegen i aften!

6 kommentarer:

  1. En time i haven er bedre end ingenting, jeg er sikker på, at du nød det.

    SvarSlet
  2. Nej, hvor bliver det flot med Allium'merne :-) Man kan da kun længes efter næste sæson med sådan en omgang løg.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, allium er smukke - det skal nok blive godt!

      Slet
  3. En time i haven kan blive til mange gode ting. Tænk sig alt det glæde du får i foråret, før kun en time i dag.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, kun en time skulle der til for at skabe store forventninger til næste år!

      Slet