onsdag den 23. juli 2014
Hva' er den nu af?
Midt i denne skønne højsommer finder jeg en julerose, som blomstrer! Den er blevet flyttet om i hønseskovbedet her i foråret, og nu kvitterer den altså med blomster.
tirsdag den 22. juli 2014
Meget lidt pænt
Mit "drivhus" er meget lidt pænt, men det virker!
Det er bygget op af 2 minidrivhuse, som jeg har købt i Tiger. Det består af stænger, samlere og et plasticovertræk med lynlåse! For at få højde på har jeg klippet i plasticovertrækket og ændret i konstruktionen.
Der er netop plads til én plantesæk og to tomatplanter. Foran kan plasticen lynes op og dugen bindes op som i et hvert andet telt - lige nu er der åbent hele døgnet.
Der er en del tomater på, og nu begynder de at skifte farve - så vi glæder os til hjemmeavlede tomater!

mandag den 21. juli 2014
Én gang til for prins Knud
Det er nu vist bare én gang til for min skyld!
I får endnu engang billeder af min hortensia, som sikkert er en Annabelle. Jeg er så begejstret for den, at jeg er nødt til at vise jer den igen! Den blomstrer helt overdådigt og er bare smuk.
I får endnu engang billeder af min hortensia, som sikkert er en Annabelle. Jeg er så begejstret for den, at jeg er nødt til at vise jer den igen! Den blomstrer helt overdådigt og er bare smuk.
søndag den 20. juli 2014
Premiere!
Nu gør jeg en indsats for at huske navnene på de planter, jeg sætter i jorden! Jeg har lavet en side her på bloggen (den første af slagsen), hvor jeg for eftertiden vil skrive plantenavne samt sætte et billede ind hver gang, jeg planter noget nyt eller finder ud af et navn på noget af det, jeg har. Det bliver min egen lille huskeliste.
Det grønne indslag
De grønne planter er uundværlige - især her i mit hvide bed bruger jeg en del forskelligartede grønne planter. Her er en lidt sjov én, som jeg - surprise! - heller ikke ved, hvad hedder! Men den er frodig og flot og kommer år efter år.
lørdag den 19. juli 2014
Alt andet end perfekt
Der er ikke ret meget i min have, som bliver formklippet, men 4 buksbom kugler får dog saksen ind imellem. Der bliver klippet efter gehør og med en rosensaks, så de er ikke perfekte i formen, men det passer godt ind her, hvor det meste er lidt skævt og alt andet end perfekt!
Sådan skal det være. Min have er ikke nydelig eller velordnet, men den er min. Mit fristed, min materialebase, mit meditationsrum. Her er plads til at eksperimentere, forsømme og opgradere - og frem for alt til bare at nyde at være til!

fredag den 18. juli 2014
En ny rose
I gårdhaven plantede jeg sidste år en slyngrose - jeg har ikke styr på navnet. Nu blomstrer den smukt og betagende, så det er blevet et godt bekendtskab. Den røde mur er ikke den skønneste baggrund for billedet, men I må bære over - den er ikke sådan at flytte ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)