Armene er lidt lange nu, for jeg har lagt sten foran min nye bænk. Jeg har brugt marksten, de fleste er ret store og tunge at arbejde med. Stenene er simpelthen gravet ned med en flad side opad. Det er lidt en udfordring at grave store sten ned så tæt på et gammelt træ - jeg stødte flere gange ind i rødder, som gjorde jeg måtte ændre mønster. Faktisk er der et sted, hvor en rod gør det ud for en sten. Om stenene så på sigt får lov til at blive liggende eller bliver skubbet op, det må tiden vise. Jeg er i al fald rigtig godt tilfreds med resultatet, det er blevet lige så rustikt og naturligt, som jeg havde forestillet mig.
Lige over for bænken har der altid stået en vandhane inde i hækken. Den stammer fra dengang der var køkkenhave på den anden side. I de sidste mange år har vi ikke brugt den, fordi det var ret besværligt at komme til den í det tilgroede område. Men nu er den igen kommet inden for rækkevidde, og bondemanden har lovet at renovere den, så den kan bruges igen. Så under den har jeg også lavet en lille platform i marksten.
Allervigtigst for mig er nok, at han også har lovet at lave den sådan, at jeg ikke skal ned i vores pumpehus for at tænde den - det har jeg nemlig skullet hidtil. Vores pumpehus er der, hvor vi har vores brønde til vand med dertil hørende pumper, og selve huset er gravet ned i et par meters dybde, mørkt og klamt - og jeg er ret sikker på, at der både bor tudser og mosekoner, og det der er værre - og jeg hader at kravle derned! Og det har nok været den egentlige grund til, at jeg ikke har brugt vandhanen særlig meget før! Men nu vil jeg glæde mig til at få en brugbar vandhane i haven!
Hvor er det blevet flot Frede, du er sku sej..jeg forstår godt du har lange arme.
SvarSletPumpehuset, det lyder vist mere flot end det er, her var dømt kuldegysninger på armene da jeg læste om det. Godt bondemanden nu laver det sådan at du ikke skal derned.
Kh Linda
Jeg er også rigtig glad for at slippe for pumpehuset!
SletHold da op du har knoklet, det er blevet flot. Sådan noget plejer Bent at lave for mig, men han har så meget, han skal nå, så det varer nok længe.
SvarSletGodt bondemanden har lovet at ordne vandhanen, jeg ville bestemt ikke have gået frivilligt ned i det pumpehus.
Dejligt, når det, man gerne vil, lykkes - jeg tror, det bliver, som jeg har drømt om. Jeg glæder mig til at se det hele, når de mange hostaer og bregner omkring pladsen viser sig, foreløbig har jeg jo bare et billede i mit hoved af resultatet!
SletDt er da bare blevet så flot. Det bliver helt sikkert et godt sted at sidde og kigge ud i haven fra. Og få sig en kop varm et eller andet, når der skal en pause til. Ja det er hårdt arbejde, for jeg har prøvet det snart mange gange, men når det er gjort kan tilfredsheden over det store arbejde mærkes i både hjerte og arme. Jeg har nogen gange taget noget af det mos jeg har tilovers fra dekorationer og lignende, og lagt ned imellem stenene, altså der hvor der er jo. Så dækker mosen over ukrudt som jeg ikke gerne vil have der.
SvarSletdejligt med en ny vandhane, det er også et af projekterne her i gården :-)
Kh.
Kirsten
Tak for tippet om mos imellem stenene, for der er ingen tvivl om, at jeg vil komme til at døje med ukrudt dér!
SletKære Frede Hvor bliver det en hyggelig udsigtspost. Det er lidt af et arbejde at lægge den slags sten og så med underlag af rødder. Intet at sige til dine arme føles lange! Er spændt på at se hvad du skal have på som sæde. Dejligt du får fikset vandet ;-) knus Tina
SvarSletTja sædet er ikke helt på plads, men det er vel også bare en detalje, ikk'? Jeg overvejer fortsat.....
SletHej Frede
SvarSletSer godt ud - godt arbejde! Belægininger ved træer vil nok altid arbejde lidt - især sådan en type med marksten, hvor stenene ikke ligger helt tæt og bliver "låst" på plads af et mønster. Til gengæld kan man jo af og til give dem et dask af en muggert eller lignende og på den måde banke dem lidt på plads igen! Dejlig sidde plads du har lavet der :-)
Hilsen Henrik Havehjerne
Det bliver helt rart at have noget, man kan daske på plads med en muggert - det er lige før jeg glæder mig til de rører på sig - hvis de altså tør! :-)
Slet