Jeg har flyttet 4 buksbom, som stod tæt og aldrig har været klippet. Nu er de blevet klippet ned og står ved indgangen til den lange sti. Jeg håber, de vil skyde og blive fine. Jeg har også delt sankt hans urt og plantet langs stien - jeg har klippet blomsterne af, så de står ret kedelige.
Hvad der skal være i resten af bedet er endnu ikke afklaret - altså ud over roserne.
Efter alt det flytten rundt med buskene trængte jeg til lidt mindre hårdt arbejde. Jeg plantede en potte med persille ud i det hvide bed. Så går det i stok næste år og får de fineste grøngule skærmblomster.
Dagens sidste gøremål blev at forsøge mig med at lave stiklinger af nogen stauder. Det er ikke noget, jeg har prøvet ret meget, men nu får det et skud. Her står der i al fald en kasse bag plankeværket fuld af stiklinger, som, jeg håber, vil slå rod.
Kunne altså godt forstå du ikke kunne vente, der er jo ikke frost i jorden;-))) det bliver så godt med din pergola, og hele området. Herligt lige at have så store buksbom at gøre godt med!
SvarSletHa en god aften!
PS persillen bliver så smuk i blomst mellem alt det hvide
Ja, buskbommene skulle flyttes alligevel, fordi jeg har planer også dér, så det var dejligt at få dem flyttet - men de var godt nok tunge....
SletDet er fint at flytte det nu med alt det vand, I har fået. I øvrigt er det bedst at flytte stedsegrønne i august, så de kan få fat inden vinteren, så du har gjort det helt rigtige. Åh alle de stauder du kunne få fra mig sammen med sommerfuglebuskene. Men nu er din ferie vel snart forbi, så har du ikke tid at tage til Samsø. Du er i hvert fald velkommen.
SvarSletOkay - anede jeg ikke om de stedsegrønne - jamen, så er den da helt i vinkel! Desværre står en tur til Samsø ikke lige for, men det skal nok lykkes en dag! Du lokker jo med alverdens dejligheder!
SletDu har sørme været flittig i dag, og jeg kan godt forstå, du ikke kunne vente:) Det ser rigtig godt ud, og det lange kig og buksbommene gør sig godt:)
SvarSletJeg tror også, det bliver rigtig godt - og så er det jo sjovt at lave og udtænke!
SletUha det med ikke at kunne vente kender jeg godt. Spændende at se hvad du mere finder på i det nye område.
SvarSletIntensionerne om at vente var der, men nu må jeg vande i stedet - og foreløbig så klarer den naturlige nedbør det meste af den tjans. Men forhåbentlig får vi noget tørt og varmt augustvejr, og så må jeg være på dupperne med vand! Der går mange tanker om, hvad jeg skal plante - måske flere roser? Eller måske bare nogle buske, som ikke kræver det store? Der skal i al fald en klematis op af en af stolperne, men jeg er i tvivl om farven...
SletHei Frede! Jeg smiler godt når jeg ser du ikke kunne vente med å plante! Det viser at energien er på plass, og hagegleden stor. Den enkle rosebuen/støtten var veldig fin, synes jeg! . Hos meg har det vært store mengder nedbør så å si hver dag i juli, så her er det vanskelig å finne inspirasjon til å gå ut og gjøre noe. Lite blomstring og mye ugress er situasjonen nå. Kanskje en fin ting å lage staudestiklinger... Takk for tipset!
SvarSletJa, den megen nedbør er en udfordring i år - især med mængden af ukrudt! Til gengæld er der meget frodigt i haven, det er også dejligt. Med hensyn til staudestiklinger, så ved jeg ikke, om det er det rette tidspunkt. Jeg læste et eller andet sted den anden dag (og jeg kan selvfølgelig ikke finde det igen), at det var nu, og så var der en beskrivelse af hvordan. Og så tænkte jeg, at det ville jeg prøve. I aftes googlede jeg det så igen, og der stod der, at det skulle være i juni - så det er lidt af et eksperiment!
Slet