søndag den 26. marts 2017

Gavmilde havevenner

Jeg har gået med planen om at plante jordbær mellem mine opstammede bøgetræer ved drivhuset. De skal fungere som bunddække - med mulighed for afkast naturligvis. Jeg slog op på min fb ,om der var nogen i nærheden, som havde jordbærstiklinger til overs. Og søde Vivi  fra Mit grønne univers reagerede prompte!

Nu står der jordbærplanter mellem mine træer!


Jeg havde sagt, jeg havde brug for ca. 25, men gavmilde Vivi havde fundet mange flere! Så der blev også til at jeg kan sætte et par stykker i drivhuset, så vi måske kan få tidlige bær - uhm!
 
 
Hvor er det skønt med gavmilde havevenner! Jeg havde tidligere lovet Vivi nogle planter af kvæden, så dem kunne jeg bytte med - det er da win- win!
 
Da jeg nu var der, fik jeg lige et kig til Vivis have. Som altid spændende. Især hendes nye drivhus virkede som en magnet på mig. Dét er lækkert!
I dagens indlæg hos Vivi kan man læse om Vivis forårsarbejde og hendes flotte vejbod. Jordbær/rabarber marmeladen kan klart anbefales, hvis du kommer forbi!


12 kommentarer:

  1. Det gør jeg nok ikke lige, men det er så godt, når man kan hjælpe hinanden, nu kan du snart plukke jordbær :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt med skønne havevenner. Og jeg vil tænke på Vivi hver gang, jeg spiser et rødt og sødt bær - det er også lidt værd, ikk'?

      Slet
  2. Ja, det er dejligt med gavmilde mennesker! Og en god idé at have jordbær der mellem træerne. Den idé kunne jeg godt tænke mig at bruge en dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er spændt på, om det fungerer. Og jeg er spændt på om, jeg igen i år kan være heldig at slippe for dræbersneglene, for ellers bliver det vist kun til bunddække...

      Slet
  3. Det er skønt at kunne deles om overskuddet i haven. Skønt med alle dine nye jordbærplanter, det skal nok blive et hit til sommer. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja! Det er længe siden, jeg havde jordbær i haven sidst - det bliver da en fest!

      Slet
  4. Så dejligt med plantebytning :-). Rigtig god ide med jordbær mellem træerne. Det er bare så fint det du får lavet. God mandag til dig. Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - grundtanken er, at det omkring drivhuset enten skal kunne spises eller blomstre - gerne begge dele! Når jeg tænker over dén, så kommer det til mig, at de 2 krav opfylder skvalderkålen jo! Men det gælder altså ikke dem!

      Slet
  5. Hvor er du bare god til at finde på .Det vil nok blive et sted hvor der bliver stoppe op mange gange når først der er røde bær. det er sltid dejligt at kunne hjælpe hinanden med planter, jeg har mange planter som får mig til at tænke sødt på den person jeg fik den/dem af. Hygge til dig og god sommertid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er noget ganske særligt over planter, man har fået af havevenner - der sendes mange tanker afsted i deres retning på turen rundt i haven.

      Slet
  6. Jeg tror generelt at havemennesker er generøse mennesker. Godt nok har jeg ikke mødt særlig mange havebloggere endnu, men det er mit klare indtryk, at folk gerne deler ud af deres planter :) Man vil gerne dele sin glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, du har ret! Havemennesker vil gerne dele - og hvor er det bare win win sådan at bytte og nyde godt af hinandens overskud af planter, samtidig med at man deler interesse og passion.

      Slet