mandag den 28. maj 2018

Maj-sommer

Jeg elsker denne maj-sommer! Jeg stornyder den ene dag efter den anden - elsker de smukke morgener og lyse aftner - de lange, varme eftermiddage med sol, sol og sol - tanktop, shorts og bare tæer og allermest nok sommerens lethed og høje himmel!
Det begynder at kunne ses. Det har været tørt så længe, at skvalderkålen i skoven har lagt sig fladt ned! Plænen er efterhånden mere gul end grøn, og der må vandes flittigt i bedene for at holde liv i væksterne.


Det sidste døgn har ikke budt på nævneværdig nedbør her - 25 dråber i aftes og våde fliser i morges - det kan end ikke måles i regnmåleren. Men hvis DMI står til troende - og det satser jeg på, selvom det ofte kniber med at ramme plet - så skulle vi få regn i nat!


Og så fortsætter den fantastiske sommer ellers bagefter - what's not to like?

I haven kvitterer de forskellige blomster for sol og vand med smukke blomster.


De første iris har foldet sig ud i al deres pragt - farven er dyb og mættet.


Salvien er også begyndt - de senere år er det blevet en elsket staude hos mig - den er så lækker i både farve, form og størrelse.


Denne storkenæb er jeg også meget glad for. Jeg har haft den med hjem fra Norge, hvor den vokser vildt. Den er mere lilla i sit hjemland, men den er meget mere end en blomst. Den er fyldt med gode minder om et land og især et menneske, som betyder meget for vores familie.


Radiserne er klar til at sætte tænderne i - og de er go'e!

Det er yngstepigens. Hun ønskede at få en køkkenhave i år. Så hun har fået et stykke af det bed, som ligger i venteposition. Hun har sået radiser, gulerødder, ærter og plantet majs.

Når man ser dette billede, får man et ret godt indtryk af den jord, som jeg er velsignet med i haven. Sand! Dette sted er nok også det hårdest ramte på matriklen - det har ikke set skyggen af jordforbedring, for her har været græs indtil sidste efterår. Det skal der rådes bod på, når det skal plantes til i det kommende efterår.

Sådan noget sand vil gerne have noget vand, og så er vi tilbage ved DMI og deres prognose!

12 kommentarer:

  1. Lad os håbe regnen når jer i nat, her lover de ikke regn, så vi må nok undvære længe endnu, tørt er det, mine rhododendron kan ikke lide det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den begynder at kunne både ses og mærkes, den tørke. Krydser fingre for at vi alle får en omgang regn snart!

      Slet
  2. Håber du er heldig. Sådan en prognose var der også her men sidst jeg kiggede var den skrumpet ind til under det halve... og jeg vil altså se det før jeg tror det. I aftes kom der sølle 2 mm her men det fik da lige støvet skyllet af det hele. God aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige før, jeg tror på det nu, for de holder fast i prognosen. Den har ændret sig lidt, men der er stadig en del regn på.

      Slet
  3. Her regnede det hele formiddagen, og her har duftet skønt af regn lige siden. Sådan nogle uger med sol og en enkelt dag - eller endnu bedre: nat - med regn efterfulgt af mere sol er sommervejr lige efter mit hoved :-) Jeg håber det regner på jeres have og marker i nat!

    SvarSlet
    Svar
    1. Duften af regn efter sådan en varm periode er bare skøn - især da når det tegner til, at sol og sommer fortsætter bagefter. Jeg håber med dig!

      Slet
  4. Det er dejligt med sol og sommer, men jeg synes bare at det går alt for stærkt med den varme vi har haft den sidste tid. Det er som alting blomstrer af alt for hurtigt. Desværre har vi ikke udsigt til regn og jeg skal love for at vi trænger.
    Salvien er så fin og let at have med at gøre og din Storkenæb er yndig.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret, Lene, det går virkelig stærkt! Det er med at nyde hver dag, for planterne afblomstrer ekstremt hurtigt. Men jeg nyder sol og varme - har et stort underskud fra sidste år, som skal dækkes ind! Men ja, vi trænger til vand!

      Slet
  5. Oh How I love flowers, gardens and purple. hehe I dream about my own garden. Now I have a small one on balcony and love it so much. :) Have a really nice weekend. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks - I hope your dream will come true one day!

      Slet