fredag den 28. december 2018

I mellemtiden

Som jeg skrev om i sidste indlæg, fylder sorgen en del for tiden. Egentlig er jeg helt afklaret med, at min mor ikke længere er her - det er naturligt og en del af livet. Vi har haft store mærkedage i det forløbne år, hvor vi har sendt hende og far en kærlig tanke, men det har været glæden over det levende liv, som har præget tankerne.

Nu nærmer vi os nytårsaftensdag - og dermed er det et år, siden min mor endelig fik fred om morgenen - og så kan jeg næsten ikke finde mine egne ben. Én af grundene er helt sikkert, at nytårsaften er en rigtig festaften for mig! Her fejrer vi året, som er gået og siger velkommen til et nyt, helt ubeskrevet år - det, har jeg altid syntes, var stort og en fest værd!

 
Tilmed er det bondemandens og min kærestedag! Faktisk havde vi aldrig mødt hinanden før den nytårsaften hos en fælles bekendt for 28 år siden. Inden der var gået en time, var vi vist kærester - og ingen af os er af natur hverken spontane eller frygtløse. Det var bare meant to be. Magi og amoriner i luften! Derfor er den aften noget ganske særligt - og det vil jeg gerne, den fortsat skal være.

Det er mit dilemma.

Det er måske mest netop dét dilemma, som plager mig i disse dage. Derfor må jeg finde en vej. Jeg kan mærke, jeg er nødt til at markere sorgen med en fysisk handling, før jeg kan glæde mig og feste for det nye år.



I morgen skal bondemanden og jeg på kirkegården. Vi skal i forvejen til det sønderjyske, fordi min onkel, min mors bror, fylder rundt og skal fejres. Måske er det et skridt på vejen.

6 kommentarer:

  1. Tillykke med kærestedagen og god tur, jeg tror, det er et skridt på vejen.
    Din mor vil helt sikkert synes, at I skal feste, som I plejer, hun er med dig i hjertet.
    Selvom du er ked af det, bliver hun jo ikke levende igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - ja, hun ville helt sikkert have, at vi festede - det har du ret i.

      Slet
  2. En tur på kirkegården er garanteret en god idé - og måske er det lige dét der skal til. Det håber jeg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var fint at komme på kirkegården i dag - og at være sammen med min mors del af familien hele dagen - og få snakket og hørt en masse sønderjysk!

      Slet
  3. Det er et tungt dilemma for dig. Jeg tror, det er godt at dele minderne i konkrete handlinger og fx gå på kirkegården. Det svarer til at have minderne i to æsker. Så kan du åbne for den æske, du vil koncentrere dig om og bagefter pakke minderne ind igen i fint silkepapir, indtil du vil se på dem næste gang.
    God nytårsfest og godt nyt år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint billede med æskerne. Sådan vil jeg prøve at tænke - især det med at pakke ned igen i fint silkepapir - det har jeg brug for. Tak.

      Slet