Så er vi klar til sommerdage!

Terrassen er blevet opdateret, så den nu er hyggelig og indbydende.

Før var den mildest talt jævnt kedelig og ikke spor hyggelig.

 

Den trængte både til oprydning og rengøring.

Og lidt hygge ville da heller ikke være af vejen. Det er ikke så tit, vi fortryder noget af det, vi har lavet, men lige netop belægningen på terrassen har vi i den grad fortrudt - hvor ville vi ønske, at vi havde lagt træ. Betonfliserne er iskolde at træde ud på og ikke halvt så hyggelige som træ.

Her er den opdaterede terrasse. Der er blevet ryddet op, fejet og vasket havemøbler og tilføjet lidt pynt. På gulvet har jeg lagt et tæppe, som man træder ud på, når man kommer ud fra døren - det luner gevaldigt. Tæppet er så fint, synes jeg - det er af plastic og kan skylles og vaskes af.

De to kranse af lodden løvefod, som jeg viste i går, har fået plads her over bænken. I vasen er der en lille buket fra haven.

På den lille træbænk står en stor buket af alt mulig blandet fra haven - selvom jeg ikke er vild med orange, så må jeg jo indrømme, at det er megaflot i sådan en blandet buket!

Nu håber jeg vejrudsigten holder med de lovede sommerdage i den kommende uge - vi er i al fald klar på terrassen.

Udsigten fra terrassen fejler heller ikke noget - men minder mig om, at det forhåbentlig fine vejr betyder travlhed, og høsten blev skudt i gang i går!

Høst eller ej - tid til kaffe på terrassen bliver der vel? Og en lille godnatdrik i den lune sommeraften måske.

Limegul gentagelse

Jeg gør det efterhånden hver år, det er vel nærmest en tradition og hører bare sommeren til, når jeg binder sommerkranse af yndlingsstauden lodden løvefod. I aftes satte jeg mig i drivhuset med et par halmkranse, vindseltråd, bergeniablade og masser af lodden løvefod. Det kom der et par kranse ud af.

Mine halmkranse er genbrug og ikke særlig pæne længere, så jeg begyndte med at dække dem med blade fra bergenia/kæmpe stenbræk. Ud over at dække den grimme halm af, giver det også et fint underlag for blomsterne - også når de tørrer op.

Så er det bare at binde små buketter af lodden løvefods skønne, limegule blomster på. Det giver sådan en tyk og lækker krans - lidt uregelmæssig og vild. Jeg binder den med flad bagside, da den skal hænge på en væg.

Et stk. færdig krans. Der går en del blomster til sådan en krans. ca. 50 stilke alt efter, hvor kraftige de er.

Så er kransene klar til at komme op på væggen. Jeg har lavet en lille ring til at hænge i af vindseltråden. Kransen tørrer ind og ændrer efterhånden farve til en mere gullig nuance.

Der er noget dejligt meditativt over at binde kranse, tiden står næsten stille og at sidde og binde i sit drivhus, mens solen går ned, gør det bestemt ikke dårligere!

Nyklippet

Så er haven trimmet og nyklippet! Jeg har været igennem alle bede, klippet hæk og slået græs. Jeg nyder det både under og efter sådan en omgang. Her følger lidt billeder fra en del af haven.

Det er tørt - især under de store træer er det tydeligt, for græsset er blevet gult. Ikke bare hækken, men også de fleste buskbomkugler og kvæderne er blevet klippet i facon.

Det grønne bed ved vejen brillerer med de mange grønne farver og forskellige former - jeg er ret vild med det bed. Lige nu er der kun en lidt bleg farveklat fra hostablomster, men solhatten er på vej.

Forrest er det lidt af magnoliaen, dernæst flammebedet og bagest vandgranen med fodposen af krybende ene og selskab af de klippede kvæder.

Her kigger vi den anden vej først med flammebedet, dernæst magnoliaen og bagest det grønne bed ved vejen.

I det hvide bed er der altid noget som blomstrer - lige nu er det bl.a. roser, liljer, katost og gulerod.

I får også lige et billede af indkørslen til gården med de klippede hække, hængebirk og nykalkede huse.

Og til slut en lille collage af nogen af de roser, som blomstrer her i dag - lækkerier alle sammen.

I morgen vil jeg i gang med at nusse lidt om vores terrasse. Den er jævnt kedelig og trænger til lidt hygge.

Hadeopgaver i haven

Jeg har én hadeopgave i haven! Kun én. Til gengæld undgår jeg den længst muligt og helst helt. Det er at skære græskanter. Det er fint bagefter - sådan da. For jeg har også et lidt ambivalent forhold til udtrykket, fordi når jeg skærer græskanter alt for sjældent, bliver der alt for meget bar jord forrest i bedene - og jeg bryder mig ikke om bar jord! Og på én eller anden måde bliver det hele lidt for ordentligt til min smag i min have, når kanterne bare står snorlige.

Men jeg har ordnet kanterne i køkkenhaven, har jeg. Og dér er det på sin plads, for her må godt være lidt bar jord, og så indbyder de lige linjer jo til skarpe kanter.

Nu er det med at nyde dem, for snart gror græsset igen ud over alle bredder!

Der er også blevet luget og sået nyt salat.

Køkkenhaven er ved at blive overtaget af græskar og squash.

For nu at vende tilbage til hadeopgaven, så har jeg lovet mig selv, at fra nu af er det kun dér, hvor der er lige linjer, der skal skæres kanter - dvs. her i køkkenhaven og langs mit lange kig med hækken på den ene side. I resten af haven er det ok, at kanterne bare bliver pillet, når jeg alligevel håndluger i bedene. Kanterne kommer ikke til at stå så skarpe, men den lidt mere uformelle stil passer fint til mine runde bede og ikke mindst mit temperament!

Forventninger

Sådan en fin morgen at komme ud i haven. Diset, mildt og fugtigt efter nattens (sparsomme) regn. Dagens indlæg handler blandt andet om tanker om forventninger.

 



Eftermiddagen i går blev brugt til at fortsætte gennem haven med lugning, nedklipning og oprydning. Så nu mangler jeg stort set kun drivhusområdet - og så lige hækken, forståes!

Formiddagen blev tilbragt i bilforhandlerens gode sofa, mens jeg ventede på, at bilen fik sit første serviceeftersyn. Heldigvis havde jeg medbragt Tante Grøns dejlige bog Cottagehave, så den fik jeg genlæst i løbet af de 2 timer. Så jeg sad der i den sofa og blev endnu engang rørt til tårer over historien om lillesøster og påskeliljerne, blev begejstret for de skønne billeder og optændt af inspiration til min egen have. Så alt i alt blev det en temmelig ok formiddag, selvom jeg ikke var begejstret på forhånd! Jeg havde en forventning om en lidt lang formiddag, men der blev jeg snydt - skønt at give sig tid til at fordybe sig i Tante Grøns fantastiske verden.

 



Sidst på dagen fik jeg en opringning fra en fjern bekendt, om de måtte komme og se min have? Det har jeg ikke prøvet før, men det var da skønt, at nogen kunne have lyst til at dele min have med mig. Så de var på havevandring i aftes, og vi fik en kop kaffe på terrassen, hvor der blev udvekslet erfaringer med mere. Det var rigtig hyggeligt og givende med interesserede og erfarne havefolk på besøg. De undrede sig lidt over, at jeg på forhånd sagde, at min have ikke er noget specielt, men alligevel er haveblogger. Men jeg blogger ikke, fordi min have er særlig fin, spændende eller velplejet - tværtimod - men fordi bloggeriet er et udtryk for min haveglæde, min begejstring over at plante, se noget gro og måske endda lykkes. Her deler jeg mine erfaringer som haveamatør og viser det, som lige nu fylder mig med energi, spørgsmål eller får mig til at sprudle over af lykke! Og så er der jo hele fællesskabet i blogverden, som er uforligneligt og meget givende. 

I haven er der meget, som lever op til mine forventninger - og mere til!
Annabel er ved at lægge an til en overdådig blomstring - den står ved indgangen til haven sammen med yndlingen Løvefod og den brogede vedbend.

I det hvide bed mødes jeg af denne skønhed, som jeg ikke er helt sikker på, hvad er! Jeg har den flere steder, og måske er det gulerod? Det passer i al fald meget godt med placeringen... uanset hvad det er, er jeg vild med de fantastiske skærmblomster!

I tårnet i det hvide bed trives denne klematis, her er den første blomst.

I samme tårn står også rosen her, som blev købt som climbing iceberg, men ikke var det. Denne er svagt lyserød/fersken - og selvom den ikke er hvid, får den lov at blive i det hvide bed, for smuk det er den. Jeg fik 3 climbing iceberg i erstatning fra forhandleren, de er kommet over i pergolaen.

I drivhuset er tomaterne ved at få farve - den første er spist, og vi er utålmodige efter flere! Agurkerne leverer forrygende, og der er mange tomater på planterne i forskellige størrelser og farver!

Udenfor drivhuset er der gang i de mørkerøde dahlia (den ser mere rød ud her end i virkeligheden), snart følger de andre efter.

De sidste valmuer foreløbig er afblomstret, og kornet står gult og er snart klart til høst.

Pillu hilser fra hønseskovbedet, hvor den er kommet sig over sidste års visnesyge og igen blomstrer skønt.

Jeg er lidt vægelsindet i dag! Jeg vil gerne i haven og arbejde, men jeg vil også gerne have mere regn! Det ser desværre ikke ud til en masse mere regn, men hvis den kommer, så er den velkommen - og man kan vel godt vaske vinduer i regnvejr?

Der er noget, jeg har forsømt

Overskriften går ikke så meget på, at min have har været lidt forsømt - for det har den, men mere på at jeg har forsømt at vise jer her på bloggen, hvordan det går med mit nyeste bed: flammebedet - også kaldet to-i-en-bedet, fordi sæsonen i bedet starter med de blå iris - lige nu gemt bag de høje stauder.

Bedet blev etableret sidste efterår, og det var lidt af en kovending for mig at indføre et gult/rødt/orange bed, for det har ikke været farver, som jeg har dyrket overhovedet. Men ideen voksede i mit hoved, og nu bliver den prøvet af.

 



Stauderne står fortsat med god afstand og der er plads til mere, men nu er flere af dem begyndt at blomstre, og de er næsten alle nye bekendtskaber. Jeg havde fredløs, dagliljer og gyldenris fra det gamle staudebed - resten har jeg købt på plantemarkeder, privat og byttet mig til. På CPH Garden købte jeg en gul røllike og en nøkketunge, som også er kommet i bedet.

Denne solbrud har en smuk rød farve.

Denne fine sag med den gule kant ved jeg ikke, hvad hedder. Er det mon også en solbrud?

Den første solsikke er sprunget ud - den har en smuk rustrød/mørk orange farve.

Når jeg lærer de forskellige stauder at kende, bliver der nok flyttet rundt på dem og suppleret med flere. Lige nu tænker jeg, der mangler noget orange, men det bliver spændende at følge bedet hen over sommeren.

Dagen i dag er blevet brugt i haven, hvor jeg nåede at komme igennem det hvide bed og 4 mindre bede, så det går stille og roligt fremad.

Lige et spørgsmål til rosenfolket: Min lykkefund er over sin primetime, jeg nyder den dog fortsat. Jeg kom til at tænke på, om man deadheader den også? Hvad gør I andre?

Jungleagtige tilstande

Netop hjemvendt til en have, som er præget af jungleagtige tilstande! Hækken er meget langhåret, plænen ligeså, i bedene er stauderne væltet og ukrudtet stortrives. Og vi har kun været væk i 5 dage....men haven var heller ikke ferietrimmet, før vi tog af sted.

Vi har nydt dagene i skønne Norge i dejligt vejr og med mange fantastiske oplevelser. Så jeg er fuld af energi til at gå i gang i haven.

Jeg er begyndt midt i det hele - det nye staudebed.

Bedet var domineret af valmuer og afblomstrede stauder, som trænge til at blive klippet ned - og en masse ukrudt.

Nu er bedet trimmet, der er blevet gjort kort proces med alle valmuer, der er klippet og luget. Det er blevet lidt rippet at se til, men andre ting er dukket op og har fået bedre plads.

Nu vil jeg have vanderen sat på, for her er godt nok tørt.

Fra den anden side af bedet ser det lidt bedre ud - her er floks og hestemynte, mens kæmpe verbena og violfrøstjernerne er på vej.

Lige nu er jeg rigtig glad for, at jeg ikke overvurderede min tid og mine kræfter og meldte mig til havefestivalen, for det er haven slet ikke klar til, men måske slipper jeg haveredskaberne et par timer i morgen og tager ud og ser nogen dejlige haver. Indtil da er der nok at tage fat på her på matriklen!