lørdag den 29. oktober 2016

Haven i efterårsdragt

Det er en solfyldt lørdag morgen sidst i oktober - det er nærmest lunt (i al fald for årstiden), og det tegner til at blive en fantastisk dag!
I skoven ligger bladene allerede tykt omkring den lille bænk ved skovstien.
 
 
Et kig fra skoven ind mod haven. I denne uge har jeg plantet store mængder bergenia. Jeg har fået 2 sække bergenia foræret, og de er nu plantet, hvor hønsehuset stod og forskellige steder i skoven.
 
Jeg blev lige overrasket over denne helt nyplantede høstanemone - den er godt nok gavmild med blomster! Jeg så slet ikke, den havde så mange knopper, da jeg plantede den.
 
Farverne er specielle nu, og med det dejlige morgenlys er det slet ikke trist med efterår
 
Den store hængebirk midt i haven er smuk på alle årstider
 
Drivhuset står halvfærdigt og keder sig, vi er ikke kommet ud af stedet....Og på trods af det skønne vejr bliver der heller ikke arbejdet på det i dag - jeg skal tilbringe det meste af dagen inaktiv i en håndboldhal, så have og drivhus må vente! 

søndag den 23. oktober 2016

At gå tæt på

 
Datterens kamera kan altså noget, mit eget ikke kunne.
I dag har jeg været rundt i haven og forsøgt at fange nogen detaljer.
 
 Solhatten er stadig med
 
Jeg må til stadighed forundres over artiskokkens bygning - vildt fascinerende

Den visne solhat er også smuk 

Aceren forblev stædigt grøn meget længe, men nu har den overgivet sig og leverer smukke efterårsfarver

lørdag den 22. oktober 2016

Nu begynder det at ligne noget

 
 
I får endnu et sneakpeak på vores efterårsprojekt


Vi går derude hver dag, indtil vi er gennemvåde, så går vi i tørvejr og får varmen, og så når vi lige en tur ud igen sidst på dagen. Det skrider fremad med projektet - og nu begynder det at ligne noget!
Jeg har fotograferet med min telefon, så I får det råt for usødet!

fredag den 21. oktober 2016

Solstrejf

I går var jeg ude hele dagen. Vejret var fantastisk, det var lunt og sol hele dagen. Det blev så sent, inden jeg kom ind, at det var blevet for mørkt til at tage billeder! Så de fleste billeder i dette indlæg er taget i dag!
Jeg har fået planter fra Lisbeth i Høneballehaven - her er de to sommerfuglebuske plantet i pergolabedet, Samtidig blev der plantet en lyserød Hibiscus 'Woodbridge', som jeg købte for 40,- i Bilka. 

 Mine 3 bunddækkende roser 'Aspirin' kom også over i samme bed
 
 I Bilka var jeg på jagt efter en viburnum 'Roseum' i fine høsfarver - helt almindelig snebolle - og den fandt jeg minsandten også til 40,-. Den blev nabo til 'Limelight', og de fik selskab af hosta.
 
 Jeg fik også to zebragræs - Miscanthus 'Strictus' til 15,- stykket, de kom i det nye flammebed 2-i-1.
Jeg synes, jeg fik rigtig meget godt i Bilka til få penge, der røg også lige nogle prydløg i vognen.
 
Fra Lisbeth var der også 2 af disse, som er plantet i det nye staudebed - navnet er jeg i tvivl om?
 
 
Her er et sneakpeak på, hvad vi ellers brugte dagen på - mere om det senere!


 


tirsdag den 18. oktober 2016

Skønhed og forfald

Efteråret stråler på sin hel egen måde, i forfaldet er der skønhed. På tur rundt i haven er der mange smukke motiver.
Himlen hænger helt nede ved jorden, det er diset og vandkoldt

Men smukke farver er der nok af - her et bergeniablad

Astrid Lindgren blomstrer stadig flittigt

 Dette er en ny staude, men jeg ved ikke hvilken - nogen, der kan hjælpe?

Den er meget smuk

Bag hønseskovbedet, hvor skovstien begynder, er hønsehuset kommet væk. Det er rejst videre til et sted, hvor nye høns flytter ind. Så her skal ryddes op og plantes.

Ved bagdøren står lidt efterårspynt
 
Den bunddækkende rose 'Aspirin' er sart og næsten hvid
 
Mit kamera er gået i stykker, så jeg skal have et nyt. I dag har jeg lånt datterens kamera, det er bedre end mit, men jeg kender det ikke helt godt endnu.

mandag den 17. oktober 2016

To-i-én

Der er blevet plantet i mit nye to-i-én bed.
Jeg startede med at plante iris bagerst - det blev til 20 små klumper, som gerne skulle kunne danne et lille blåt hav til sommer, det håber jeg i al fald.

Dernæst fandt jeg alle de stauder frem, som jeg havde tænkt skal stå i det nye flammebed - og så startede det store puslespil, hvor der blev flyttet frem og tilbage med potterne.
Med vilje havde jeg ikke klippet stauderne ned, for det er nu engang nemmere at bedømme højden, når man kan se den! Da jeg var tilfreds, kom de hurtigt i jorden.
Så langt, så godt! Alle stauder er nogle jeg selv havde, eller nogen som er købt af private til plantemarkeder og åben have arrangementer. Der er plads til et par dahlia og solsikker - og så skal stauderne bare vokse til. Der er også sat en hel del tulipanløg, så der er noget at se på tidligt i sæsonen også.

Det bliver spændende at se, om det kommer til at fungere, måske skulle jeg ha' plantet nogle iris ind i flammebedet, bare for at få lidt sammenhæng? Et par græsser ville vist heller ikke være af vejen. - ja, færdig bliver man aldrig, men nu er bedet da etableret.

søndag den 16. oktober 2016

Gensyn med mine baller....

En rigtig sommerdag i juli måned skrev jeg om, at jeg pressede halmballer til Legoland - du kan se indlægget her. I dag har vi så været på inspektionstur for at se, hvad de kunne stille op med mine baller. Og det var ikke så lidt, skal jeg hilse og sige!
Hold nu op, hvor har de gjort meget ud af Halloween i år! Sidst jeg så det, var det 'kun' halm og græskar, men nu er dekoratørerne virkelig gået all in! Der er skønne opstillinger som herover, spøgelser og hekse i træerne, farvet lys, oplevelseshuse og optrin.
Der var smukt dekoreret over alt - og mine baller var i meget fint selskab!
Denne heksemutter er bare så fin - en rod eller en krone fra et træ er spraymalet og givet øjne og heksehat - megasejt lavet!

Yngstepigen fik endelig sit velfortjente kørekort - vi havde en fest ved at se på!

Faktisk har hele dagen været en fest, vi fejrer 23. bryllupsdag, så vel hjemme igen stod den på lækker mad og hygge omkring fonduen!