torsdag den 25. maj 2017

Det bliver ikke meget bedre

Det er overvældende skønt derude nu! Vejret er i den grad med os, og haven leverer varen. Det bliver ikke meget bedre!


Vi har haft frokostgæster, men har også nået lidt i haven. Der er blevet ryddet ud i drivhuset. Nu da næsten alle frølinger er blevet plantet ud i bedene, er det store plantebord røget ud igen. I stedet er der nu plads til både tomater, agurk og en enkelt melon.


Jeg har stadig én type agurk i vindueskarmen, den flytter også snart ud. Her til aften har jeg hængt noget midlertidigt gardin op, for at skærme planterne lidt for den skarpe sol.


Jeg er nødt til at vise min sargentsæble/paradisæble igen - jeg kan ikke mindes, den har været så smuk før og med så mange blomster. Den dufter helt fantastisk!


Sol, blå himmel og et væld af hvide blomster.


I den lille køkkenhave vokser det støt og roligt - jeg skal vist have sået bønnerne én af dagene.


Et sidste billede fra i formiddags - der venter flere dage af den slags - det bliver altså ikke meget bedre!

10 kommentarer:

  1. Hej Frede. Du har helt ret, det er et vidunderligt vejr og skønt at det er muligt at være ude i haven fra morgen til aften. Jeg var allerede ude 7.30, visit hos veninde og så tilbage i haven igen. Jeg er alene hjemme, gemalen er nede at cykle i Harzen, så "tiden er helt min egen" -). Nu er der rettet op på nogle af hængepartierne, bla. såning af køkkenhaven. Nu er jeg i gang med ukrudtet!
    Skønne billeder af jeres have, paradisæbletræet er da helt fantastisk. God dag til dig i haven i morgen :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt med noget 'alenetid' også i haven! Og dejligt at få indhentet noget.

      Slet
  2. Ja hvor vi nyder, at varmen endelig er kommet, i dag har det blæst noget men det har ikke været koldt. I morgen skal det ikke blæse for meget, så kan det være, vi får for varmt :)
    Det er godt nok flot hos dig med både en nyslået græsplæne og det flotte paradisæble. Jeg har en del af dem, du har ret, de dufter fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er slet ikke dårligt! Her har det også blæst lidt især i formiddags, men hvor har vi nødt solen og varmen. Og det ser ud til, at vi har mere i vente. Jeg er vist nødt til at vande lidt i morgen, jeg kan se, at noget af det som er plantet i efteråret hænger lidt.

      Slet
  3. Nej, det bliver vist slet ikke bedre :-) Hvor er jeres paradisæbletræ overdådigt smukt! Jeg vidste ikke at paradisæbleblomster dufter - før i år hvor jeg selv har en paradisæblehæk og i den grad nyder både syn og duft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de dufter! Og i år er det overvældende - og sikke en blomsterrigdom - man bliver helt svimmel.

      Slet
  4. Det er så fantastisk derude i haven nu at man slet ikke har lyst til gå ind før det er mørkt.
    Det paradisæbletræ er da noget af det smukkeste jeg længe har set. Bare der havde være duft på PCne, det ville jeg gerne prøve at dufte til.

    Rigtig dejlig weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Linda - haven trækker i den grad i én, men lige nu bør jeg sidde og læse....forberedelse til prøve onsdag/torsdag.

      Slet
  5. Hvor er det smukt hos jer. Tænk sig at have den udsigt fra køkkenhaven og drivhuset. Imponerende sargentsæble!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elna - det er rigtig dejligt lige nu!

      Slet