søndag den 28. september 2014

Dagens buket

Buketten her er lavet til min svigerinde og svoger, som vi besøgte i går. Den består af grønne roser, voksblomster og hvide liljer suppleret med boghvederør, løvefod, vindheks, brombær, snebær, mini pyntegræskar, irisfrøstande, bergenia- og akelejeblade.

 
 
 

søndag den 21. september 2014

Staudebedet

Endelig! Endelig kom jeg igen i haven - og hvilket skønt vejr. Haven har været forsømt, og det gror jo derude, ukrudtet. Jeg kom igennem det gamle blandede staudebed, primært fordi det er det, jeg kan se fra vinduerne i køkkenet - og det trængte! Nu er det pænt igen, og så mangler jeg bare resten...

Asters er dronning i bedet nu - dejlige farveklatter.













torsdag den 11. september 2014

Værtindegave

Aftenens værtindegave består af en lille havebuket i en papirspose. I bunden af posen ligger et lækkert stykke sæbe fra Drømmegaven, og posen er pyntet med et kobberhjerte fra Anette fra bloggen anettesflora.




 
 
 
 

søndag den 7. september 2014

Kransebinderier

I dag har jeg nydt at binde kranse. Det blev til de 3 stk.,  som I ser her. Der er masser af fine materialer lige nu, det er bare med at komme i gang.
Jeg slæbte en stige med hen i markhegnet, så jeg kunne nå de smukkeste og største ellekogler! Manden kørte i marken og var ved at så hvede, han fik sig vist et lille grin.....
 


Alle 3 kranse samlet



Denne krans er et bestillingsarbejde til kirkegården for en kollega, som mistede sin mand alt for tidligt i foråret. I kransen er der brombær, ellekogler, vindheks, rønnebær, sct.Hnasurt, buskbom og hortensia.


Kransen her er bundet af ellekogler og hortensia.


Den enkleste krans, som kun tager 10 min at binde med vindhekse



Ellekransen og kransen med vindhekse kan sættes sammen - det er også fint.

lørdag den 6. september 2014

Septemberhaven

Septemberhaven her bærer som sædvanlig præg af forsømmelse med ukrudt og planter, som trænger til at blive klippet. Min forhåbning om, at der ville blive mere tid til havesysler i sensommeren i år, er faldet til jorden. August blev akkurat lige så hektisk som altid! Ikke en gang bloggen har der været overskud til.
Jeg er netop hjemvendt fra en skoletur, hvor hele skolen har været sammen på telttur - det har været fantastisk! Og vi har haft det skønneste vejr. Vi har haft nogle dejlige dage med masser af fælles oplevelser - og vi har fået sommerkulør igen!

 Det gamle blandede staudebed har stadig blomster - strandasters står på spring - klar til årets farvefinale!

 Lillepigen hygger med killingerne på græsplænen

 De fantastiske Sct. Hansurt

Én af sommerens killinger: Fætter Lion

søndag den 17. august 2014

Formland

Lørdag var jeg på arbejde i butikken om formiddagen, derefter kørte jeg til Herning, hvor Formland ventede med masser af inspiration og spændende udstillinger. Der er ikke bare en masse ting og sager, men også inspirerende opstillinger, anderledes materialer og sjove tiltag. Der er i hvert fald nok at se på, og jeg bliver fyldt op og træt i både ben og øjne.
 

 
 I. C. Lauring
 

Papegøjen 
 

B. Green 
 

B. Green

fredag den 15. august 2014

48 somre

Jeg fylder år i dag, og efter at være blevet forkælet med en dejlig middag i byen tog vi hjem og tog en af de dejlige gaver i brug! Jeg har nemlig fået et lækkert weber bålfad til havebrug. Jeg synes, det er så fint at kunne tænde bål ude foran havedøren en vinteraften eller ved fordøren, når vi skal have gæster.
Så der blev tændt op i bålfadet og sunget fødselsdags- og bålsange, før vi gik ind og også nød bålet fra stuen.