Det lille cafesæt er nu flyttet ud under den ene dronningebusk - som altid overvældende smuk.
Denne dronningebusk danner tag over kærlighedsstien (min far døbte den det, fordi den førte ned til vasketøjssnoren...).
Turen fortsætter gennem min minipergola, hvor roserne 'Iceberg climbing' er godt på vej op ad stolperne og er fyldte med knopper.
Morgenturen slutter bag drivhuset ved den lille køkkenhave, som forsyner os med salat. Dahliaerne langs langsiden af huset vokser godt til.
Planen er at vende tidligt hjem fra skole, og så står den på havehygge/arbejde!








































