torsdag den 29. december 2016

Fristelser og selvforsyning

Vi var en tur i Plantorama efter afskårne til en værtindebuket, og jeg blev naturligvis fristet af deres vinterudsalg. Jeg fandt en troldhassel, Corylus avellana 'Scooter', til 50,- kr. og en drue til drivhuset, 'Himrod' med 30% rabat, så de røg begge i vognen. Troldhaslen er plantet, den står med små grønne knopper, det, håber jeg, går.

Det blev også til blomster til buketten, de står nu og trækker vand.


Det har kløet i fingrene for at komme i gang med omgivelserne til drivhuset - og i dag tog jeg hul på den afdeling. Og det med lidt af et sats! Jeg har været i vores egen skov og hente selvsåede bøgetræer. De er blevet plantet langs med marken, og tanken er, at de skal holdes klippede i ca. 2 meters højde med en lille krone. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men nu prøver jeg. Jeg nåede at plante de 4 første, før det blev mørkt. Det er meningen, der skal findes 2 mere.


De er ikke ens og heller ikke helt lige, og de mangler også lige en støttestolpe. Tanken er, at der skal være en lille terrasse lige uden for døren til drivhuset og en græssti langs med træerne. På drivhusets langside skal der være et bed med dahlia.

14 kommentarer:

  1. Slet ikke så tosset med et par ekstra julegaver. Dejlige farver på blomsterne så det skal nok blive en fin buket.
    Godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår til dig Rita - jeg håber, du og hundene kommer godt ind i det.

      Slet
  2. Sikke fristelser til billige penge. Flot med selvsåede bøgetræer og en lille terrasse ved drivhuset. Jeg synes ikke, det var så fristende at være ude i dag, men jeg kan godt forstå, at du gerne vil i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fortrudt, jeg ikke også fik en hvid ribs med mig hjem - jeg var så forhippet på at finde en rød, og det var der ikke. Lidt dumt, men so be it! Jeg håber, det kommer til at fungere med bøgetræerne - jeg kan i al fald se det for mig :-)

      Slet
  3. Der er åbenbart forskel på Plantoramaer - i går besøgte vi den i Viborg, og der var ingen tegn på udsalg. Mystisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da underligt, de har da udsendt katalog med vinterudsalg. Det skal siges, at det langt fra var alt, som var på tilbud. Jeg så pryd- og frugtbuske med -30%. Da jeg skulle betale, opdagede jeg, at der også var % på de afskårne - det vidste jeg ikke.

      Slet
  4. Det er altså svært at komme på planteskolen og ikke blive fristet af gode tilbud, fine ting du fik med dig, og lækre farver.
    Det bliver en skøn oase omkring/ved drivhuset. Jeg har også hentet selvsåede bøg i skoven, man må altså godt tynde ud når de står så tæt. Mine skal også opstammes, jeg er spændt på hvor god jeg bliver til at holde på formen.
    Også vil jeg lige ønske et rigtig godt nytår, og sige tak for det gamle:-) glæder mig til fortsat at følge dine projekter i 2017.

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Anette - jeg glæder mig til at følge med hos dig også i 2017. Åh det lyder godt, at andre end jeg går efter bøgetræer i skoven! Jeg håber, det lykkes for os begge.

      Slet
  5. Tålmodighed i vinteren er en meget svær ting ;)
    Mon vi får den færdige buket at se?
    Godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og når man har god tid i sin juleferie, så går man i gang - i det daglige er det svært at nå alt det, man gerne vil. Der skal nok komme billeder af buketten ;-)

      Slet
  6. Du bliver garanteret glad for Scooter. Det er en ny dværg og fingrenet troldhassel. God til dekorationer og så er den sansynligvis podet på tyrkisk hassel, som ikke sætter rodskud.
    Din bøge'hæk' vil sikkert blive fin med de lidt krogede stammer, men pas på harerne her den første vinter. De gnaver i alt nyt.
    Held og lykke med projektet.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne Marie for viden om Scooter, jeg kendte den ikke, men jeg faldt for, at den var så fin i grenene og ikke bliver voldsom stor. Det glæder mig, hvis jeg kan undgå rodskud, den slags er jeg ikke gode venner med! Vi har ikke mange harer her, og jeg håber, de lader mine bøgetræer i fred.

      Slet
  7. Kære Frede. Når nu foråret ikke vil komme til os, så må vi jo komme til det! Så frem med plastik kortet de næste måneder og forskøn tilværelsen indenfor :-) Imens vi venter på foråret i højeste grad. Jeg har vist den samme tendens med planteskoler, de gode forsæt formanes i hovedet før man går ind i butikken, men så sker der bare noget med de der forsæt og ud af planteskole gå jeg med lidt mere end planlagt :-).. Hvor er det spændende med dine selvsåede bøgetræer, det ser jeg frem til at følge... Rigtig god nytår til dig og dine. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha - ja fristelser er der alle vegne! Som regel går jeg i meget bevidst på jagt i Plantoramas afdeling for rester - der er ofte noget lækkert til få penge - så det er faktisk lidt træls, hvis jeg går derfra uden noget 'ikke-planlagt'! Godt nytår til dig Merete - og tak for i år!

      Slet