torsdag den 22. december 2016

Julebuketter


Så blev det juleferie! Tid til de sidste forberedelser og hygge med pigerne og manden - vi lader freden sænke sig.
Jeg har bundet buketter til stuerne i dag. Jeg har købt et bundt hvide roser og et bundt hvide nelliker - dertil kommer hvad jeg har fundet i haven.

 
Jeg har lavet en buket på stativ - det er en nem måde at skabe form på buketten. Jeg lavede stativet af naturligt snoede grene fra caprifolie, de blev formet til en krans i passende størrelse.

 
På kransen bandt jeg 3 elefanttråde, som jeg lod mødes på midten og snoede dem om hinanden.

 
Så har jeg et stativ klar, som lægger fint i hånden og stabiliserer buketten.

 
Både blomster og det grønne er gjort klar - noget af det grønne og koglerne er trådet.
 

Jeg starter med at placere noget grønt, og dernæst stikker jeg blomster og kogler i - og sørger hele tiden for at stilkene ligger i spiral rundt om stativets håndtag.
 
Den anden buket blev bundet uden stativ, men med de samme blomster.
I begge buketter er der brugt buskbom, fyr og blød ene.


8 kommentarer:

  1. Det ser fint ud - og tak for nøje gennemgang af opbygningen. Kaprifoliegrene har jeg nok af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver altid så fascineret af caprifoliegrenene, der snor sig om sig selv - og de er bare nemme at binde til krans.

      Slet
  2. Skønne buketter Frede! Og vil lige ønske dig og pigerne og bondemanden en rigtig god jul:-) og sige tak for mange dejlige indlæg:-)
    Julehilsner og knus fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette - rigtig god jul til dig og dine også!

      Slet
  3. De er godt nok smukke.

    Rigtig god jul til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak frk. Anemone - og god jul til jer!

      Slet
  4. Kære Aase Super flotte buketter ! Hvilken god ide med stativet. Rigtig glædelig jul til dig og dine. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Tina - det er nemt at binde buketter med stativet, fordi man kan binde i spiral rundt om håndtaget - og så synes jeg, det giver en god effekt. Rigtig glædelig jul til dig også!

      Slet