Julemorgen her i huset er kendetegnet ved ro og masser af tid. Vi står sent op, og der bliver dækket op til morgenmad i stuen. Ude er det gråt og trist, faktisk regner det. Men inde er der hygge og varme.
I løbet af eftermiddagen juleaftensdag stod solen alligevel ind ad vinduerne og ramte julebuketten på bordet - hvide amaryllis og fyrgrene.
Vi havde en skøn juleaften, hvor vi nød mad, gaver, det gode selskab og juleglæden.
Motivet her var også på bloggen i går, men da var der ingen solskin.
I ønskes en dejlig juledag med endnu et billede af den enkle buket i solskin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar