På tærsklen

Forventningens glæde er den bedste, siger man. Den er i al fald god, og i dag står vi på tærsklen til et nyt forår og en ny og skøn sæson i haven. Og jeg er fuld af forventning! Det er så godt at tænke på alt det, vi skal yde og nyde de næste mange måneder! Jeg tager en dyb indånding og favner det hele!

Sådan et syn som dette er da forrygende og er med til at sparke til mine forventninger! Det lover for både små mirakler og stor undren. Disse smukke spirer har ligget under jorden og ventet, og nu stikker de næsen op og åbenbarer den fineste farve og skønneste tegninger. Det er løjtnantshjerter in spe.

Altså jeg er helt forgabt i disse nye skud - det er da forunderligt.

Der er andre, som vil frem her i tilværelsen. Her er det Kejserkrone, der har travlt.

I drivhuset står disse små skilla (tror jeg, det er?) - sarte og meget forårsagtige.

Der sker også ting og sager i træerne - min japanske kirsebær er klar til at sprutte. Den må godt holde lidt igen, for den er sikkert ikke så glad for frost.

Mirabelletræet vil også være med, og den skal slå koldt vand i blodet, skal den. Det nytter ikke noget at springe ud med skønne, små hvide blomster, når frosten stadig kommer forbi tidlig og silde - vi får en snert hver nat for tiden.

Jeg bli'r så glad

# Når jeg kommer ned i drivhuset og ser, at mine solhat spirer på livet løs. De blev sået i efteråret, og nu belønnes tålmodigheden!

# Når jeg ser, at mine riddersporer, som også blev sået i efteråret, er ved at sætte første hold rigtige blade - så skal de snart prikles!

 

 

# Når der står en grøn staude og blomstrer. Godt nok står den i det hvide bed og er lilla, men det er en ubetydelig detalje lige nu. Jeg husker ikke navnet?

 

 

 

# Når jeg kan finde alle delene, som skal bruges til at vande haven. Både dimsen til vandhanen, ekstraslangen, sprederen og slangen - og få det hele sat op og i gang, så mine nyplantede bede kan blive vandet igennem.

 

 

 # Når jeg ser mit spejlbassin, som er ved at få den rigtig farve. Ih, hvor jeg glæder mig til alting vokser op omkring det, så det naturligt indgår i bedet.







 

# Og så bli'r jeg så glad, når solen skinner 🎶🎶🎶

Forårsdekorationer

Vores nabo fylder 75 i dag. Det er da værd at fejre! Jeg har lavet borddekorationer til festivitassen på dagen.

Jeg har brugt grønt fra haven i form af buskbom, laurbærkirsebær, broget vedbend og palmekål. Derudover blev det til nelliker, store grønne crys, løvemund og masser af perlehyacinter på løg. For at give lidt kant kom jeg pilegrene og trommestikker i.

Så er der forår til bordene, som har hvide duge og lysegrønne servietter og lys.

Tillykke!

Englevinger

Det bliver ved! Den ene dag lidt bedre end dagen før. Jeg mindes ikke en februar som denne - så solfyldt og med de temperaturer.

Jeg har været i drivhuset og i haven.

I drivhuset lavede jeg stiklinger af min Angel Wings fra sidste år - den har overvintret på terrassen, og den anden dag så jeg en blogger, der havde lavet stiklinger af sin. Det vil jeg også prøve - tænk, hvis jeg pludselig har 5 styks! De er bare så fine, men ikke helt billige, så win win!

Jeg fik også priklet lidt mere salat, for nu har jeg fået nye forsyninger af så- og priklemuld. Der var varmt i drivhuset, så døren stod åben, og jakken kom af.

Derefter kastede jeg mig over Hønseskovbedet og det gamle staudebed. Jeg opdagede til min store glæde, at mange af mine juleroser og påskeklokker alligevel ikke er gået til i tørken sidste år! De er små og kommer ikke til at blomstre i år, men de er der! Brændenælderne var der også, men det er de så ikke længere...

Jeg blev ikke færdig med at klippe ned og rydde op i det gamle staudebed. Jeg plejer egentlig at tage haven fra en kant af og tage bedene fra venstre mod højre. I år er jeg bare startet med staudebedene - og jeg er nu ved det sidste. Så tager jeg de andre bede senere - det er ikke helt så systematisk, som det var engang. Måske går man hen og bliver helt autonom med alderen?

Nu går solen sin vej

Efter endnu en dejlig dag - dog med tåge og dis ind imellem - går solen nu sin vej for at skinne på andre. For alle på jorden har brug for dens lys - det har jeg i al fald! Sikke en forskel det gør for mig mentalt, at de lyse timer er blevet flere, og at der har været fyldt med solskin flere dage i træk.

Farvel vintertritesse!

Mens solen gik vestover, fyldtes landskabet af aftenens musik og dette helt specielle lys - skabt af dis og nedgående sol.

Hav en dejlig mandag aften!

Forårssøndag i februar

Det er næsten ikke til at forstå. Vi skriver februar, men vejret opfører sig som om det virkelig er forår. I dag røg både hue og handsker - og såmænd også jakken på et tidspunkt, mens jeg knoklede i haven.

Jeg har været lidt i drivhuset i dag. Med sådan en sol skal jeg huske at vande, ellers går det galt. Da jeg nu var der, priklede jeg lidt salat. Jeg har bredsået i en stor balje, hvor det meste bliver til tidlig pluksalat - det er ret lækkert i starten af sæsonen.

Nogen af de små planter bliver dog også priklet. De skal senere ud i haven, så vi også der kan høste tidlig salat. Salat sår jeg løbende, så vi aldrig mangler.

Jeg nyder at arbejde i drivhuset. Prikleriet er lidt langsommeligt, men i her starten af sæsonen er det skønt og stå og drømme om frodighed og lækkerier.

Jeg løb tør for priklejord, men pyt, lidt har også ret.

Nu kan de stå der og hygge sig sammen med solhattene, som nu er begyndt at spire og riddersporerne, der vokser lystigt og nok også snart kan prikles.

I drivhuset er der også fuld gang i løgblomsterne - jeg nyder synet af disse.

For ikke at tale om denne skønhed!

I haven fik jeg klippet ned og luget i de hvide bede - det går jo som en leg i sådan et vejr.

Jeg har fået flyttet de sidste småting fra det grønne bed til pavillonbedet: lidt stauder, hosta og løgblomster. Der er dog 2 ting, som jeg ikke er sikker på, hvor er. Det er mine solhatte og én hosta - så det må vente med dem, til de dukker op. Der er stadig huller, men mon ikke jeg finder noget der passer i løbet af sæsonen.

Når jeg på vej rundt i haven passerer disse, må jeg trække på smilebåndet - de nyder i al fald også den lune februar!

PAVILLONBEDET #IV

Dagen i dag startede rigtig skidt - det vender jeg tilbage til - men dagen som sådan har i den grad taget revanche. Strålende solskin, stille vejr og passende temperatur.

Jeg har været i haven i et par timer, og nu er de sidste - og største - buske også blevet flyttet i Pavillonbedet. Indrømmet, det holdt hårdt med de største! Ikke bare skulle de graves op, men de skulle jo også flyttes.

Buskbommen var værst. Jeg fik den gravet løs, men kunne ikke selv slæbe den op af hullet. Så jeg fik stillet an med kæder til anhængertrækket til bilen - og fik på den måde slæbt planten op og hen til det nye hul. Her kunne jeg trille den på plads. Det gav sved på panden, men det lykkedes.

Det ser fortsat noget rodet ud, og jeg mangler at flytte både hosta, stauder og løgblomster. Jeg har også andre buske og træer, som skal flyttes herhen, så bedet kan blive fyldt ud. Men jeg synes, bedet begynder at tegne sig, og der er blevet plads til pavillonen.

Tilbage til vores dårlige start på dagen. Bondemanden har fået ondt i ryggen og har nærmest ikke fået lukket et øje i nat. Han var så hårdt ramt, at han var ved at besvime, da han stod op. Så jeg blev udnævnt til staldkarl i morges og måtte med i stalden til grisene. Heldigvis har vi fået ham smertestillet noget, og han har kunnet sove lidt i løbet af dagen, så nu går det igen fremad. Men i aften er jeg igen at finde i stalden - han skal vist passe lidt på sig selv.