Septembersol

Sikke en dejlig slutning på august og fin start på september! Det fine sensommervejr bliver nydt - selvom der ikke er det store overskud til havearbejde, er det nogen dejlige dage. Lige nu kan jeg glæde mig over den fine række sankthansurt, som kanter mit lange kig langs hækken.

Dahliaerne blomstrer på livet løs - denne skulle være en Blue Record, men der er vist gået et eller andet galt dér... Men pyt, for den er meget smuk med sit strejf af limegrøn.

Der er kommet gang i min syriske rose - den er helt overdådig med masser af blomster.

Sensommerbedet med græsser, pileurt, dahlia og hjortetrøst glæder jeg mig over hver dag - det fungerer!

Jeg er blevet overrasket af mine randblomstrende hortensia. De blev passet med overdækning ved de sene frostnætter, men de første blomster var kleine og ikke ret mange. Den har taget revanche - den blomstrer ikke voldsomt, men der er skønne blomster at glæde sig over.

Roserne er også fine igen, og der er mange blomster - det kan man da kun glæde sig over!

I køkkenhaven kan vi plukke hindbær nu - de er søde, lækre og helt uden orm - jeg er ikke sikker på, de når ind i fryseren, for vi er mange, der slår et slag forbi og smager :-)

Dalbys haveparadis

Der er få haver, der er så gennemfotograferede og eksponerede som Claus Dalbys have i Risskov. Dels er Dalby selv meget aktiv på SoMe, i sin egen haveklub og med prægtige bøger, og dels har mange bloggere/instagrammere været heldige at besøge haven og har delt billeder derfra. Så selvom haven ikke er offentlig tilgængelig, kan man godt føle, at man kender den.

Når det så oven i købet er 3. gang, man besøger stedet, så skulle man tro, at oplevelsen blev lidt mere afdæmpet. Men det var bestemt ikke tilfældet for mig, da jeg i aftes fik lov at gense haveparadiset! Endnu engang var det en overvældende og meget inspirerende oplevelse!

Det skyldes havens grundlæggende tanke og design, men så sandelig også Claus Dalbys evne til at forny sig. De andre gange har jeg set haven i juni, så nogen af oplevelserne skyldes naturligvis tidspunktet på sommeren, hvor især hortensiaerne, violfrøstjernerne og dahliaerne har overtaget og shiner nu. Men hr. Dalby ligger jo ikke på den lade side - der sker noget hele tiden.

Der er blevet fornyet nogen haverum, drivhusene er fyldt med noget andet denne gang og så kan den gode mand altså noget med plantesammensætninger og farver.

Jeg havde glædet mig til at se det sidste nye haverum - krukkekøkkenhaven. Jeg har set den på billeder og hørt Claus Dalby fortælle om den, men jeg kunne ikke regne ud, hvor i haven den var placeret.

 
Og så lå den dér! Lige midt i haven og var aldeles fortryllende. Tænk, at det er muligt at dyrke så mange grøntsager i krukker. Det er frodigt, lækkert og aldeles æstetisk.

Lige nu er der mange kål - i alle mulige afskygninger - det er ganske enkelt smukt!

Kål er dekorative og sunde - og her i haven bliver dét udnyttet til fulde.

Der var et andet for mig nyt haverum. Indrømmet - jeg var ikke begejstret på forhånd. Dels lå her tidligere de smukkeste skyggebede med et væld af skønne stauder, og dels forstod jeg simpelthen ikke det nye design: krukkehave. De billeder jeg havde set af området var goldt med plateauer af brosten og stenmel, og jeg tænkte, at det var lidt underligt. Men selvfølgelig har Claus Dalby styr på udtrykket, for lige netop det haverum blev min favorit på stedet!

Krukkerne er fyldt med grønne vækster i mange nuancer, strukturer og bladformer - og det ser helt forrygende ud lige netop der mellem drivhuset og skoven!

Jeg er vild med grønne bede og kunne slet ikke få nok! Overvældende frodigt og meget smukt.

Mine billeder denne gang er i det hele taget meget grønne - eller i al fald af det grønne. Det har jeg valgt at fokusere på i dette indlæg, for det var det, der begejstrede mig mest.

Der var masser af farver i haven også - og I får lige et billede af en krukkevækst i farver, som også vakte min interesse.

Den optræder i haven i 2 forskellige nuancer. Jeg måtte spørge den veloplagte vært, hvad det er for en blomst - og det viste sig, at det er en salvie, som dog ikke er vinterhårdfør. Den hedder Love and Wishes - jeg er helt og aldeles solgt og må på jagt!

Jeg har tabt tråden

Som altid er starten af august hektisk her på matriklen, og jeg har fuldstændig tabt tråden i forhold til bloggen - og haven!

Høsten er i gang, men den er virkelig besværlig pga. regn - de har høstet i mange dage, men de har ikke nået ret meget - og det er vådt.

Jeg er startet på skolearbejdet igen - faktisk begyndte jeg 3 dage, før ferien var slut, fordi jeg var sygemeldt i slutningen af skoleåret og derfor slet ikke havde noget klar. Nu er alle årsplaner lavet med hjælp af gode kollegaer, og jeg har ro i maven. På grund af knæet kan jeg ikke starte for fuld skrue, men jeg er glad for, at det er muligt at starte i det hele taget!

I fredags samledes mine kollegaer og min nærmeste familie omkring mig og fejrede mit 25 års jubilæum på skolen. Wow! Er man så groet fuldstændig fast og gået i stå eller er det en bedrift, som afkræver respekt? Er dét i det hele taget noget at fejre? De spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste uger - og ja, jeg er groet fast! Skolen er en del af mig, her har jeg hjemme. Men jeg er ikke gået i stå! Jeg udvikler mig fortsat, jeg påtager mig nye ansvarsområder og lærer hele tiden nyt i forhold til undervisning og relationer. Jeg er fortsat grundlæggende optaget af skolens værdigrundlag, som er dens dna og grunden til, at jeg er her.

Så er der haven! Den er forsømt, igen. Græsset trænger til at blive slået, det punkterede badebassin til at blive tømt og smidt ud, bedene til at blive luget og blomsterne til at blive nusset og nippet. Og sådan må det være - jeg er fortsat ikke mobil i knæet, regnen har væltet ned og tiden til havearbejde har ikke været der. Alligevel er der lyspunkter derude. Der er liljerne, sommerblomsterne i skærebedet, sensommer græsbedet (det cirkelrunde) og afgrøderne i drivhuset.

Det cirkelrunde bed er tænkt som et sensommerbed - og det lykkes faktisk ret godt. Hjortetrøst, dahliaer, pileurt og div. græsser gør det godt.

Jeg har fortsat planer om at udvide bedet og supplere med solhat og flere græsser - men indtil videre er jeg godt tilfreds.

I drivhuset modnes tomaterne - der er store og flotte

 

og der er de små og søde. De nederste, tunge klaser hviler på sorte plastikbakker, ellers ville de ligge på jorden. Vi høster dagligt både tomater og agurker, i køkkenhaven er det mest gulerødder, vi henter.

 

I den kommende uge starter skolen for alvor for både børnene og jeg, høstens besværligheder fortsætter, snart er der også gang i fritidsaktiviteterne og inden vi ser os om, er vi igen oppe i tempo - velkommen til hverdagen!

 

Søndagsregn

Vi har fået den første byge i dag. Ikke at der var meget i den, men det forlyder, at der kommer mere i løbet af dagen og ugen.

I drivhuset er mine tagetes sprunget ud. Den hedder ganske passende Eskimo, og er sart gul/hvid. I drivhuset bliver den 40-50 cm høj - jeg har den også i det hvide bed, hvor den endnu ikke er sprunget ud, men her ser det ud til, at den er lavere. Tagetes har måske et lidt blakket ry, som en meget orange eller gul mormor-blomst. Den her variant, synes jeg, er en rigtig fin opgradering!

En anden af mine sommerblomster er trommestikker - her foran nogen fine frøkenhat.

I skærehaven er den rosa gulerodsblomst sprunget ud. Den har jeg ikke haft før, et fint bekendtskab. Den var en del af frøene til en skærehave, som jeg vandt hos @planteliv på Instagram.

Et andet lækkert og nyt bekendtskab er denne hortensia i det hvide bed. Den hedder Little Lime - den er smuk og ligeglad med frost i foråret!

Den er ikke så høj, men har mange blomster i den smukkeste lime farve.

Nu er også min solhat Magnus sprunget ud. Glædeligt gensyn.

Lady Emma Hammilton

Grand Award endnu engang - den giver den godt nok gas!

I drivhuset høster vi dagligt tomater nu - det er guf, og de bliver spist som snack! Der har skullet vandes meget i drivhuset de seneste dage, men i dag går det vist knap så stærkt. Sådan en regnsvejrssøndag giver lidt ro på matriklen.

Travle, varme dage

Der har været travlt på gården de sidste dage - årets varmeste af slagsen! Der er blevet kørt halm ind - vel at mærke den slags, som kræver en del manuelt arbejde - de små baller.

Der er blevet svedt rigtig meget på halmlofterne, drukket litervis af vand og saft - ja, de har knoklet, de seje, unge mennesker i familien. Alle har været i gang, og vi har haft forstærkninger af et par fætre. Nu er alle lofter fyldte, stakken i maskinhuset når taget, og tomme stier i stalden er fyldt op.

Der er stadig lidt halm på marken. Det vil de hardcore halmfolk tage i dag. Hvor det skal være, kan jeg ikke gennemskue, men de har vist en plan, bondemanden og hans hjælper.

Når det store ræs med halmen står på, serveres alle måltider i haven - på trods af fluer. Den store birk leverer svalende skygge, og hvis vi har været heldige, har der været i lille brise. Alle nyder de stunder ved havebordet, hvor der pustes ud og fyldes på. Nogen når sågar en tur i børnepoolen undervejs.

Det bedste måltid er dagens sidste, når den allersidste halmballe er sat på plads, og vi samles i haven i tusmørket. En aften stod den på hotdogs. Efter det spredes flokken - et dejligt, køligt bad trækker! Efterhånden sænker freden sig over huset - og jeg nyder min kaffe alene ved havebordet.  

Jeg hjælper ikke med halmen i år, men sørger for mad og drikke. Så min dag slutter, når køkkenet er ryddet og vaskemaskinen startet.

Nogen af de unge har sovet ude på terrassen i tropenætterne. Myggenettet har sørget for, at de har kunnet sove i fred for nærgående myg og fluer. Det er da også en slags haveglæde.

Endnu en varm dag venter, heldigvis ikke en hot-hot én - det ser ud til, vi kan holde os under de 30 i dag.

Staycation

Egentlig synes jeg, at sommeren indtil nu har artet sig ganske pænt - af en dansk sommer at være. Der har været lune, solfyldte dage, dage med blæst og her hos os også byger, der kom og gik. Faktisk sådan som jeg bedst kan lide det.

 

Det er sådan en sommer, hvor jeg nyder, at vi ikke rejser nogen steder, hvor ferien er stille morgner, få planer og bare være - og så selvfølgelig også tid til ture ud i det blå og oplevelser sammen! Det hedder vist staycation på moderne. Det er et ord, som stod i en mail forleden, og som jeg fluks tog til mig. For ferie hjemme bliver ofte mødt af et lidt medfølende blik a la det er lidt synd for dig. Og det er ikke synd - jeg stornyder mine somre! Jeg kan godt lide det sådan - og bare rolig - mine børn lider heller ingen nød af den grund.

Og nu bliver det sommer - altså sådan for alvor! Så langt øjet rækker bliver vi budt på sol og varme i rigelige mængder. Jeg glæder mig til strandture, lune aftener og hygge i haven. Til at spise i skyggen, grille og drikke litervis af koldt vand.

Sidst på ugen skal der også køres halm i hus. Uden mig i år. Men jeg kan servicere de svedende folk, for det bliver en varm omgang! Uden mad og drikke går det ikke.



Dagens billeder er fra det cirkelrunde bed, som er i gang med sin første sæson. Der er lidt vej endnu, men jeg synes, det viser gode takter. Især græsserne og den røde pileurt er fine hver for sig og sammen, men også dahlia Arabian Night tilfører bedet noget godt.

Lur mig, om jeg ikke sukker over varmen om et par dage! Jeg er nemlig ikke så god til mere end 25 grader, pyt - lige nu ser jeg frem til skønne sommerdage, som da mor var knægt!

Havens skatkammer

Haven er et rent skatkammer af materialer til buketter, dekorationer og kranse. I går lavede jeg en lille, yndig krans i lyse pasteller.

Den er lavet på en oasiskrans, og alt i den kommer fra haven.

Der er rosen Aspirin, sankthansurt, frøstand af clematis, persilleblomst, perlekurvknopper, hvidknap, mandstro og frøstande fra akelejer.

 

Der er grønt fra hebe, kornblomster og hortensia Annabelle.

Jeg synes, de der hottentotter fra clematisen er ret sjove - en gang parykker!

Sådan en krans er dejlig at sidde med på terrassen sådan sidst på en lidt doven søndag. Formiddagen og lidt frem bar præg af skyer og småregn, men solen kom frem sidst på dagen - det blev nydt!