søndag den 27. december 2015

Hjemme igen


Vi fejrede juleaften på lidt anden vis end sædvanligt, men vi havde en skøn én af slagsen! Vi havde lejet et sommerhus i nærheden af min mors plejehjem, så vi kunne hente hende og fejre højtiden sammen med hende, og så kunne vi køre hende hjem, når hun var træt. Så vi har fejret juledagene i Sønderjylland - og det har været dejligt!

Min søster og hendes ene søn kom også, og de medbragte noget af maden og et juletræ. Pigerne og jeg kørte derned juleaftensdag om formiddagen, pyntede op og fik gang i varmen. Senere blev bedstemor hentet, moster og fætter kom og sidst men ikke mindst dukkede Bondemanden op! Og så blev der jul i det lille hus!

 Julebordet er enkelt pyntet
 
Og juletræet var kært med den skæve top

Dyrene skal jo passes herhjemme, så Bondemanden kørte hjem juledag, mens pigerne og jeg blev til 2. juledag, hvor hele familien skulle mødes hos min mor. Vi nød dagene med spil, ture i svømmehallen og gåture i skoven. Nu er vi hjemme igen, og den står på legeaftaler, julebesøg og juletræsfest i de nærmeste dage - og så skal vi lige opdateres på de sociale medier, for vi har været uden internet julen over !

Som alle andre steder har vi fået uanede mængder regn, så haven svupper, men i vinduet hænger Amaryllis fortsat smukt!

12 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt. Sådan gjorde vi sidste år, vi lejede i hvert fald et sommerhus, så vi kunne overnatte der. Min mor var for syg til at komme, hun døde da også knap 2 uger efter.
    Flot med dine amaryllis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også rigtig glade for, at vi gjorde det - det var superhyggeligt, og vi kunne være sammen med min mor - så det ku' vi sagtens gøre igen!

      Slet
  2. Hej Frede.Skøn jul i har haft med familien........synes det lyder dejligt med det sommerhus.Og praktisk at i kunne hente din mor i nærheden.
    Vi har da også fået vores del vand..........men ingen skader.
    Men vores TV stod af i julen så vi måtte ud og købe nyt.
    Rigtig god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var rigtig skønt! Træls med tv'et, så blev lige til en ekstra julegave!

      Slet
  3. Dejligt og en rigtig god ide med at gøre sådan at alle kan være samlet og at din mor så også kan være med, og at hun ikke skal udsættes for en lang køretur.
    Det lyder til at I har alle haft en rigtig god jul og samværet har været hyggelig.

    Utrolig så flot din amaryllis fortsat ser ud for den får jo ingen vand.
    Fortsat god søndag kære Frede
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes, amaryllis klarer sig fint uden vand, når den hænger med hovedet nedad. Vi har haft en dejlig jul, så det kan være, vi gør det igen - men det kommer helt an på situationen til næste jul - meget kan forandres på et år.

      Slet
  4. Kan være rigtigt hyggeligt at fejre jul på udebane nogle gange - man tvinges til at koncentrere sig om det vigtigste og tingene bliver gerne lidt mere "afslappede" når man alligevel ikke kan gøre som man "plejer". Det lyder i hvert fald som om at hyggen indfandt sig!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, Henrik - faktisk har vi altid syntes, det var sjovt at holde jul forskellige steder - selvom traditionerne ligner hinanden, gør vi alligevel tingene forskelligt - og ingen af os her i huset synes, det skal være på en bestemt måde, for vi fejrer jul uanset. Undrer mig ind imellem over, hvordan voksne mennesker kan ærgre sig over at skulle holde jul f.eks. hos svigerfamilien, fordi de f.eks. har rødgran fremfor normann eller spiser gås fremfor and - for mig er det noget helt andet, som betyder noget. Derfor kunne vi sagtens holde en skøn jul i sommerhuset, fordi det væsentligste er at være sammen!

      Slet
  5. Hvor var det dejligt for jeg med sommerhuset, så i alle kunne fejre julen sammen. Det giver noget helt andet, når man tager væk fra de vante rammer. Jeres jul lød rigtig dejlig og hyggelig. Nøjagtig som vores jul har været. Vi var i år hos vores ældste datter juleaften, første gang i mange år hvor vi ikke var hjemme juleaften.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nemlig ret, Anette - det behøver ikke at være som det plejer for at være både rigtigt og godt! Vi elsker at komme forskellige steder til jul!

      Slet
  6. Hvor lyder det som en skøn jul, for jer alle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det har det været - og det er rigtig, rigtig dejligt!

      Slet