lørdag den 2. februar 2019

Havearbejde i februar

I går blev det faktisk til lidt havearbejde. Jeg klippede stauder ned i det nye staudebed - det var ikke spor for tidligt, for både tulipanerne og hyacinterne har stukket snuden frem, så jeg skulle alligevel passe lidt på med, hvor jeg trådte.




Det nye staudebed er ikke helt så nyt mere, og heller ikke længere det nyeste i haven, men det hedder det nu engang.




Jeg beskar også hængepil og nordens oliven. Begge ganske lidt. Jeg plejer at barbere pilen fuldstændig, men i år prøver jeg en ny strategi. Jeg tog kun de kraftigste grene, så må vi se, hvordan det bliver.




Jeg fik også en tiloversbleven reol flyttet i drivhuset. Mit nye etagebyggeri til forårssyslerne. De unge mennesker er ikke til stigereoler - jeg har ellers haft den, siden jeg flyttede hjemmefra, så forstår slet ikke deres aversion! I bund er grund er den vel ret retro?




Nu er den flyttet i drivhuset og skal huse frølinger og senere udpriklede småplanter i massevis. Jeg tænker, jeg kan undgå at slæbe det store bord derned så.




De første såbakker er på plads.




Her er det riddersporer.




Potterne med div. glædesdepoter står også i drivhuset.




Endelig fandt jeg også erantis hos mig. Jeg fandt dem i skoven, endnu er der ikke mange, men de er der.

11 kommentarer:

  1. Hvor er der smukt i drivhuset og god plads. Jeg har også en reol derinde og den er faktisk meget praktisk til spiring og andet opbevaring. Jeg så også efter Erantis i dag og klippede lidt ned. Det spirer med løg toppe af alle slags. God lørdag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget glad for mit drivhus - det bliver brugt året rundt :-) Jeg tror også, jeg bliver glad for reolen - man kan udnytte pladsen noget bedre, fordi den bruger højden fremfor, når jeg har det hele stående på bordet.

      Slet
  2. Ih, altså, Frede, jeg går og venter med at så fordi jeg er bange for at det er for tidligt, og så fremviser du riddersporer ... Vil du ikke være sød at fortælle om dem: Hvornår har du sået? Er du ikke bange for frost? Risikerer man at de bliver ranglede? Hvordan gør du? (Jeg lyder ikke helt som en professionel blomsterbonde endnu, men bare vent ;-))
    Vi har også sådan nogle reoler: Meget praktiske møbler :-)
    God søndag!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Nana, det er stauder, og jeg har sået dem i efteråret, og så har de stået ude sammen med nogen solhat, som jeg også har sået. Solhattene er begyndt at røre på sig, men der går nok lidt tid, inden der sker noget for alvor.
      Sommerblomsterne venter jeg lidt med endnu, det er endnu for koldt i drivhuset for de fleste.
      Jeg er noget fascineret af dine planer om at blive blomsterbonde, går faktisk og overvejer, om jeg kan tiltuske mig lidt jord til et lignende projekt, men jeg er bange for at bondemanden er en hård forhandlingspartner :-)

      Slet
    2. Åh, selvfølgelig er det stauder. Jeg er bare så optaget af det med sommerblomsterne at jeg automatisk gik ud fra at det var de en-årige riddersporer :-)
      Ej, det kunne være hyggeligt hvis du også bliver blomsterbonde. Så kan vi være det sammen - i en hver sin del af landet, ganske vist, men alligevel. Jeg synes du skal prøve at forhandle dig til et stykke jord. Jeg tror ikke man har brug for så meget ... i første omgang ...

      Slet
  3. Heldigt at de unge ikke brød sig om reolen, den er jo perfekt i drivhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke for længst har nuppet den til drivhuset, for den er jo netop intet mindre end perfekt!

      Slet
  4. Perfekt reol til småplanter. jeg har osse en, den er købt i jemogfix for et par år siden. Den er dog smallere.
    Hvor er de dog opmunternde de små glædesdepoter. Det èr en superide at huske at lave om efteråret.
    Har du da ikke så mange erantisser?? .De er da ellers flinke til at selvså sig. Bare man ikke har skrabende høns i fri dressur altså,,,
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre har jeg ikke mange erantis. Jeg har i mange år haft en lille gruppe, som aldrig rigtig bredte sig, hvor de stod. Jeg flyttede så nogen af dem ind i 'skoven' for et par år siden, for at se om det er bedre - og jeg kan se, at der kommer små grønne, bøjede nakke nu over et lidt større område end sidste år, så måske har jeg held med dem nu. Det håber jeg.

      Slet
  5. Det kribler i hænderne og pibler i haver og drivhuse. Godt at høre der er glædesdepoter lagt ud til senere nydelse, og at andre også stadig kan bruge den billige reol fra man flyttede hjemmefra. Tænk bare hvor længe sådan en reol har holdt!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  6. Jeg tror også snart jeg skal til at klippe lidt ned i de bede, hvor der kommer løg op, men vil godt lige have lidt tøvejr først.
    Hvor ser dine små riddersporer fine ud. Jeg såede også nogle stauder i efteråret, men jeg synes ikke rigtig der sker noget, det er måske på tide at flytte dem ind i drivhuset.

    SvarSlet