søndag den 17. februar 2019

PAVILLONBEDET #III

Sidste dag i en vinterferie, som har været fyldt af forår! Det har været fantastisk at kunne arbejde i haven og nå en hel masse.


Altså ikke en masse forskelligt, men en hel del på mit lille projekt med Pavillonbedet. Her følger en serie billeder fra det i ugen, som er gået.


Sådan så her ud, før jeg gik i gang. Hvor mit grønne bed er, skal der placeres en pavillon, derfor skal planterne flyttes ud i nye grønne bede.


Men jeg kæmpede lidt med formen af de 2 bede. Jeg havde svært ved at se det hele for mig, så jeg begyndte egentlig bare at grave, så der var noget at flytte planterne over i. Indtil jeg så det lidt fra oven, så faldt formen på plads.


Her har jeg gravet konturerne ud - så var det bare med at grave græs af - bid for bid.


At grave græs af er ikke det sjoveste, men da først jeg havde formen på plads og kunne se det hele for mig, gik det lidt nemmere.


Fredag nåede jeg i mål - alt græs var gravet af.


Lørdag kørte jeg et pænt lag kompost på, og endelig kunne jeg begynde at plante!


Spejlbassinet blev flyttet og har nu fået sin blivende plads.


Der er stadig meget, som skal flyttes, men det var det, jeg nåede i denne ferie. Og så er der jo også lige pavillonen, som skal samles og på plads.... Så færdig bliver jeg ikke lige med det samme, men det gør heller ingenting - jeg er vild med processen!

11 kommentarer:

  1. Man kan godt mærke at du kan lide processen - hvor bliver det da fint med nye bede, selvom der er lidt arbejde i det endnu. Det er bare helt vildt at kunne arbejde i haven så tidligt på sæsonen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er lidt vej endnu, men ja, jeg kan lide det. Skønt at kunne arbejde i haven allerede nu.

      Slet
  2. Det er skønt at kunne komme i have så tidligt på året. Du har da godt nok osse nået en masse. Det bliver spændende når pavillonen kommer på plads.
    Hilsne Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg glæder mig også til at få pavillonen på plads og indrettet - jeg har mange planer!

      Slet
  3. Men du nåede en del i ferien, godt du ikke er helt færdig, hvad skulle du så lave :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhr, mon ikke jeg fandt på noget.... Men dejligt ikke at være færdig - det er dejligt arbejde!

      Slet
  4. Det er også vigtigt at huske at dvæle ved selve processen. Jeg er selv en klovn til det...jeg vil bare gerne have projektet færdigt, fordi jeg glæder mig så meget til at se det; om det bliver som jeg forestiller mig det.

    Spændende at følge dit projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis kan jeg ikke blive færdig på en gang, så jeg er nødt til at nyde processen også :-)

      Slet
  5. Du har nået en masse i ferien, det håber jeg også på at jeg gør.
    Det er godt, at se tingene lidt på afstand eller som her lidt fra oven, det giver bedre overblik.
    Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud med pavillonen .
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet