På jagt efter farver

Der er ingen sol her i dag, men de smukke farver i haven lokkede mig nu alligevel ud en tur. Jeg gik en runde med kameraet for at fange de mange smukke nuancer.

Sådan en hosta i forfald er da overordentlig smuk.

Palmekålen strutter fortsat af kraft og vitalitet med den dybe, mørkegrønne farve.

Parykbusken har de smukkeste røde farver.

Bøgen changerer fra grøn over gul til brun.

Den her har jeg glemt, hvad hedder. Den har haft en svær sæson med for lidt vand, men farverne er da forrygende nu.

Naur dyrker også de gule nuancer og lyser godt op.

Hostaen under egetræet kan jeg se fra mit køkkenvindue - de store blade holder sig fortsat strunke, mens de skifter farvepragt.

Og i skovbunden ligger de alle sammen og danner et smukt tæppe - vævet sammen i farver og former - og så ledsager de én med en skøn lyd, når man træder hen ad stien.

I aftenens mulm og mørke

I dag måtte jeg ud i haven bevæbnet med lommelygte og saks - i mulm og mørke! Den har nemlig stået på mere binderi i dag - og så havde jeg brug for alt det grønne, der kunne opdrives i haven.

Naboen kom i går og spurgte, om jeg ville lave en borddekoration til hans kones 75 års fødselsdag i morgen. Det ville jeg naturligvis gerne!

Udfordringen var dog, at det sådan en hverdag ofte bliver sent, før jeg når hjem og kan gå i gang med blomster og oasis. Her er det så, at det bliver nødvendigt med lommelygte og en aftentur rundt i haven.

Selvom vi skriver november, er det stadig muligt at finde grønt derude - også uden at kaste sig over gran og deslige. Jeg fandt bergeniablade, buskbom, palmekål, røllikeblade, broget vedbend, pletter i luften og skimmia.

Jeg starter altid med at tilpasse oasis og lægge den i en balje med vand - for at trække så meget vand som muligt. Derefter dækker jeg kanten med forskelligt grønt - her er variation og form nøgleord.

 

Så er jeg ved at være klar til blomsterne - det ser ofte lidt rodet ud på dette tidspunkt, men der er en plan med galskaben.

Jeg havde valgt de orange og røde farver til dekorationen, der var ingen ønsker - så jeg håber, dug og servietter passer nogenlunde....

Her det færdige resultat - en overdådighed af orange roser, drumsticks, nelliker og røde perikon - ind imellem er der stukket røde egeblade. Til sidst en smule pletter i luften til at lette udtrykket lidt.

Så er den klar til afhentning i morgen formiddag - forhåbentlig er modtageren glad og tilfreds.

En god dag

Alle Helgen. En særlig én af slagsen - i dag handlede den for mig især om min mor, som vi mistede i nytåret.

Vi mødtes med de af mine søskende, som kunne, i kirken, hvor min mor er begravet, til gudstjeneste. Det var meget smukt, og bagefter var der gjort gravlys klar i våbenhuset til alle de, som ønskede - og på kirkegården gik man i små grupper til hvert sit gravsted med lysene. Det var fint. Senere spiste mine søskende og vi frokost sammen og gik en smuk tur i Stensbæk Plantage.

Vi havde også gravlys og blomster med hjemmefra. Gravlyset havde fået en lille krans af blomster.

Jeg stod og bandt i bryggerset i aftes med stearinlys i vinduet.

Buketten, jeg havde med, er bundet på en pind. Det er en teknik jeg lærte, da jeg hjalp i en blomsterbutik for nogen år siden. Jeg bruger den også til bårebuketter.

Jeg bruger støttepinden fra en orkidé (her har jeg tvundet to sammen for at få den lang nok). Jeg starter med den yderste blomst og noget grønt - og bygger på. Der bliver brugt en del grønt for at skabe højde - jeg har brugt blød ene og buskbom fra haven.

Medens jeg binder, ligger pinden sådan her på bordet - og så tilføjer man hele tiden lidt til bredden og lidt til højden - så bliver den spids. Man bestemmer selv, hvor bred og lang den skal være.

Her er jeg cirka halvvejs -her fra siden.

Her ses hvordan man tilføjer buketter af grønt - det behøver ikke være sirligt og ligge på i spiral.

Her det færdige resultat. Jeg har brugt mørkerøde roser, pink nelliker og mariebær. Jeg ville gerne have haft blomster, som ikke havde lige store hoveder for variationens skyld, men det lykkedes ikke at få fat på.

I det spæde morgengry lige før vi kørte hjemmefra, tog jeg buketten med ud på en gammel træstub og fotograferede den i morgenlyset.

Klargøring til vinter

Så blev det november - i dag har der været sol og rimeligt mildt, så det blev til et par timer i haven. Der er altid nogen ting, som skal på plads, inden det bliver rigtig vinter. Selvom jeg som regel ikke holder rigtig pause, fordi jeg altid kan finde småprojekter i haven at gå i gang med, så er der alligevel nødvendigt med visse tiltag.

Krukken, som står som blikfang i den ene ende af det lange kig, er kommet ind. Den har stået her under magnoliaen hele sommeren og gjort det godt. Den kommer helt sikkert herud igen næste år.

I min bitte-lille køkkenhave har mine artiskokker fået vinterfrakke på i form af halm og en presenning - jeg håber, det er nok, det kunne være skønt at overvintre dem.

Dahliaerne er også blevet puttet. En masse halm, 2 vintermåtter og en presenning. Det er spændende om, det er nok. Sidste år prøvede jeg for første gang at lade mine dahliaer blive i jorden med moderat succes. Nogen af dem kom aldrig igen, mens lidt over halvdelen overlevede. Så i år har de fået lidt mere dyne på, så krydser jeg fingre imens!

Jeg har flyttet lidt stauder, og da trillebøren ikke var fuld, begyndte jeg at samle op under birken. Den har tabt en pæn portion af sin paryk - store grene var faldet ned på græsplænen under blæsevejret. Trillebøren blev fyldt godt op.

Ved pergolaen er der forsat gang i roserne. Op ad stolpen er det Climbing Iceberg og bagved 'bunddækkerosen' Aspirin - den er blevet pæn høj i år.

Da der var ryddet op, og solen var ved at gå ned, satte jeg mig ned i drivhuset med lys i stearinlysene og kaffe i koppen.

Det blev en smuk stund.

Det er godt at lade roen sænke sig og bare være.

I morgen tænder vi også lys for dem, vi savner - det er Allehelgens-søndag.

Makeover i drivhuset

Der er blevet ryddet op i drivhuset i dag. Tomater og agurker var færdige, så der var ikke så meget at betænke sig på.

 

For noget tid siden stoppede jeg med at vande for at forsøge at få modnet så mange af tomaterne som muligt. Det lykkedes ret godt, der var ikke ret mange grønne tomater tilbage. Familien bryder sig ikke om syltede, grønne tomater, så jeg har fortsat nok fra sidste år.

 



Dagens udbytte - årets sidste tomater.

Jeg havde egentlig planer om at vaske huset ned her i efteråret - ligesom jeg gjorde sidste år. Men jeg havde glemt alt om vinen! Den er groet gennem hele huset og så længe den fylder op, er det umuligt at få gjort ordentligt rent. Så nedvaskningen må vente til foråret, hvor vinen er klippet tilbage. Jeg har nøjedes med at feje ned i dag.

Vinen er i gang med anden omgang druer - det ser hyggeligt ud, men de bliver sikkert aldrig gode.

Efter kosten havde været i alle hjørner, blev der flyttet ind igen. Der blev ryddet op i gemmerne og  arrangeret lidt hygge.

Så er jeg klar til hyggelige efterårsdage, hvor jeg vil sidde her og nyde roen, vindens susen og regnen mod glasset. Senere bruger jeg drivhuset til jule-binderi-værksted.

Udsigten fejler ikke noget - og palmekålen i køkkenhaven er et smukt indslag.

Killingen så sit snit til erobre den gode stol - det var lidt hyggeligt med selskab.

De sidste par år har jeg sået salat i januar - og fået lækker og tidlig salat. I år forsøger jeg at så nu! Så må vi se, om det bliver umagen værd.

Jeg har også sået lidt stauder - her er det blå riddersporer og purpur solhat 'Magnus' - såbakkerne er kommet ud og stå, imens krydser jeg fingre!

Her det færdige resultat ved drivhuset i dag. Terrassen er også blevet ryddet - cafesættet har fået et hjørne i drivhuset. Havens vandhaner er blevet tømte og lukket. Dahliaerne kan endnu, så de får lov at blomstre, indtil den første frost tager dem. Så skal de have vinterfrakke på og puttes.

Der er stadig lidt lugning i køkkenhaven og planteskolen og en hel del andre haveopgaver, som endnu kan gøres, men hvis ikke jeg når det, så går det alligevel.

Life is good!

Dette indlæg handler på ingen måde om have - så er du advaret!

Men det handler om en vigtig, personlig begivenhed, som jeg har lyst til at dele med jer, fordi den fylder rigtig meget lige nu - og gør mig uendelig glad.

I den forgangne uge fejrede bondemanden og jeg vort sølvbryllup - med morgensang på dagen og fest om lørdagen. Det har været helt forrygende! Hvor er det godt at fejre den slags mærkedage, det giver anledning til refleksion og en hel masse taknemmelighed over livet!

Vores sølvbryllupsfest var ikke som de fleste (i al fald på vores egn og i vores omgangskreds) - vi strikkede vort helt eget koncept sammen - og det har vi på ingen måde fortrudt.

Vi havde inviteret til at starte festen i kirken kl. 13, fordi det var dér, vort ægteskab startede, og her er rum for den store taknemmelighed og glæde, som fylder os.

Vi havde valgt den katolske kirke i Vejle, Sct. Norberts Kirke. Jeg er ikke katolik, men jeg har nu i næsten 25 år været lærer på den katolske skole, som ligger i tilknytning til kirken - så kirken her er en helt naturlig del af min (og dermed min families) dagligdag. Desuden har vi kendt præsten næsten lige så længe, som vi har været gift - og han os! Kirken er meget smuk og ligger midt i byen.

Jeg havde pyntet til anledningen med bl.a. denne alterdekoration.

Alt det grønne var fra haven - der var bergenia, asparges, palmekål, artiskok, broget benved og pletter i luften. Midt i stod en glasvase med hvide gladiolus. Derudover var der hvide roser, fresia, calla og grønne crys.

Bænkeraderne havde også fået blomster - og langs gangen stod levende lys.

Sådan en kirkelig sølvbryllups-seance måtte vi selv opfinde, for vi havde ikke været til noget lignende nogensinde,  så vi fyldte den med musik, salmer, tekst og bøn. Den ene salme, vi kunne huske fra vores bryllup - teksten fra samme lejlighed - 2 af mine elever spillede på trompet - en kort tale ved præsten, og så var der min lille musikalske overraskelse til bondemanden: min meget dygtige kollega sang 'Du er' - det var et absolut højdepunkt, som løftede hele dagen!

Efter 25 minutter stod vi igen uden for kirken, og sammen med vore gæster gik vi ned til restauranten, hvor der var festreception.

 

Også her ventede vore gæster en overraskelse! Børnene og vi havde forberedt en særlig velkomst til dem. Efter en hurtig omklædning var vi klar!

 

 

På forhånd havde vi indtalt en speakerstemme, som startede med 'Dette er sidste udkald - de bedes gå til gaten'. Så kom vi ind til tonerne fra Topgun (vi var unge i 80'erne!). Derefter fulgte 'sikkerhedsinstruktionerne' for vores flyvetur med fagter mm. - og vores passagerer blev ønsket god tur!

 

Huen kom i den grad på sned pga. mit opsatte hår!

 

Det var så skægt og hele arbejdet værd!

 

 



Kaptajn Bondemand og hans besætning!

Så var der ligesom gang i festlighederne, og resten af eftermiddagen var ren hygge med lækker mad, flere festlige indslag og afslappet stemning. Lige sådan som vi havde ønsket os - ja, faktisk endnu bedre!

Den fest kan vi leve højt på længe!

For os var det skønt at dele glæden med vort 'læhegn': venner og familie. De har været med os hele vejen, stået last og brast i medgang og modgang!

Livet er godt!




De fleste billeder i dette indlæg er taget af EMJ FOTO